Connery

Genesis i Herning

Måtte kæmpe med sol og blæst

2 ud af 6 stjerner
Genesis i Herning
Vejret var gråt, men humøret var det rene solskin, da 36,000 mennesker havde samlet sig på plænen foran den store scene i Herning, til en af de store koncerter som rammer Danmark i år. 
Med Danmark som andet stop på deres Europa Tour, kunne man med god samvittighed forvente at energien og humøret ville være i top, når de Mike Rutherford, Tony Banks og Phil Collins fra legendariske Genesis indtog scenen. Desværre havde nogen glemt at fortælle vejrguderne om det, hvilket resulterede i at solen de første numre igennem, blændede i en sådan grad at deres flotte scene med elektroniske special effects, på ingen måde kom til sin ret. Og da solen endelig forsvandt bag de engelske stjerne, bliver det afløst af et trist gråt skydække, som både bragte kulde og blæst ind over Jylland, og som gik en del ud over lyden. Genesis' musik er med sine mange finurlige overgange, nok også bedre egnet til en indendørs koncert.
ANNONCE
Genesis i Herning
Oprindeligt blev der spekuleret i, hvorvidt koncerten ville blive afholdt med den oprindelige forsanger Peter Gabriel, det blev dog Phil Collins alene som tog over, og hermed var den store vokal på touren. Måske er en af grundene, at dem som først stiftede bekendtskab med Genesis efter halvfjerdserne, klart identificerer Phil Collins som stemmen, der udgør Genesis. I det hele tager var publikum helt klart delt i to lejre, dem som elsker deres første epoke og dem som er bedre kendt med deres mere poppede stil fra firserne og op. Personligt kunne jeg godt have ønsket mig, at begge sangere havde været der og lagt hver deres præg på koncerten, for slet ikke at tale om hvor meget mere det ville have givet, havde deres gamle guitarist Steve Hacket også været der. Men drømme er en ting og virkeligheden en anden.

Set listen var en blanding af både nyere og gamle numre og Duke startede stærkt koncerten efterfulgt af Turn it on again og No son of mine. En ældre Phil Collins duplikant rammer mig bagfra og synger trofast med på omkvædet. Desværre havde de også valgt at tage nogle numre med, som klart egner sig bedre til at blive hørt godt nedsunket i sofaen med høretelefoner på, end til en blæsende koncert, da fraseringer og detaljerne generelt helt forsvandt. Som for eksempel det ellers smukke nummer Follow you, follow me. Først da Mama fra 1983 starter, samles alle igen til fællessang. Det bliver smukt efterfulgt af Ripples og Throwing it all away. Men med Domino synker alle atter lidt hen i ølglassenes dybder, for at blive banket op igen af en smuk tromme duel mellem Phil Collins og Chester Thompson, som igennemårene har været fast trommeslager og afløser for Collins. I det hele taget var koncerten lidt som at tage en tur i rutchebanen, hvor det gik op og ned.
ANNONCE
Genesis i Herning
Ekstra numrene blev I can't dance og det smukke gamle Carpet Crawlers fra The lamb lies down on Broadway. Jeg vil mene at man nok burde have udvalgt set-listen, lidt mere efter at det skulle spilles udendørs, for om nogen har Genesis et kæmpe repertoire af smukke numre at tage af. Så selve koncerten var lidt skuffende for en meget stor Genesis fan, til gengæld opvejer den organisation og profesionalisme hvormed Herning afvikler så store koncerter en stor del af det.

Set liste:

Duke
Turn it on again
No son of mine
Cage-Cinema-Travels-Afterglow
Hold on my heart
Home by the sea
Follow you-Firth- I know
Mama
Ripples
Throwing it all away
Domino
Drum-duet
Los endos
Tonight, tonight- Invisible touch

I can't dance
Carpet crawlers
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce