Connery

Gear Nyheder Januar

PS4, Razer, Samsung og mere

Razer Nabu - Gear Nyheder Januar Razer Nabu
I efterbrænderen på CES2014, tager vi lige en gennemgang af et par spændende nyheder, vi ikke fik dækket ind i sidste uge.
Gear Nyheder Januar

Playstation: 4 og Now

Sony kunne i sidste uge meddele at deres nye konsol har solgt over 4.2 millioner eksemplarer på verdensplan - Det er meget pænt, men vi forventer at tallet stadig kommer til at stige væsentligt de næste par måneder, Sony har nemlig svært ved at følge med efterspørgslen. Det  har resulteret i, ihvertfald herhjemme, at PS4 bliver solgt til ret dyre bundlepriser i butikkerne - fordi de kan! Vi har stadig ikke fået fingrene i en konsol på redaktionen.

Playstation annoncerede også deres kommende initiativ: Playstation Now. Playstation Now er en cloud-gaming service, og det betyder, i grove træk, at din hardware kommer til at betyde væsentlig mindre og at din internetforbindelse skal være god! I første omgang gælder det streaming af PS3 titler, på PS4 - derefter PS3 og sidst på PS Vita.
Vi glæder os til at høre mere om proejektet.
ANNONCE
Gear Nyheder Januar

Xbox One: 3 millioner solgte konsoller

Nu vi er ved konsollerne, så annoncerede Xbox One også over 3 millioner solgte konsoller i sidste uge. Også et rigtigt fint salgstal, taget i betragtning at maskinen endnu ikke har ramt alle markeder, heriblandt Danmark - Microsoft, hvornår kommer One til landet?
ANNONCE
Gear Nyheder Januar

Razer Christine Koncept-design

Razer præsenterede i forrige uge deres koncept-maskine Christine, der er "The worlds most modular PC-design" og fed ser den da ud!
Maskinen er fuldstændig gennemført i moduler, der kan plug'nplayes som man ønsker, mere eller mindre.

Læs mere her, eller tjek videoen nedenfor

Razer Nabu Smart Band

Det gamerfokuserede brand er også hoppet med på bølgen af wearables. 

Den nye Razer Nabu er en revolutionerende såkaldt wearable teknologi, som leverer notifikationer fra en smartphone direkte til dit håndled og henter udvalgt personlig information. Læs om Nabu her.

ANNONCE
Gear Nyheder Januar

Samsung WB350F

Sidste år på CES 2013 præsenterede Samsung WB250F. Nu kommer version 3.0 i form af WB350F.

Kameraet er denne gang udstyret med hele 21x optisk zoom, 23mm vidvinkel og en 16 megapixel BSI CMOS-sensor.

Dine billeder deles hurtigt og nemt via NFC, WiFi eller funktionen Tag & Go. En ny teknologi fra Samsung, der let forbinder dit kamera med din smartphone, og gør det muligt let at dele dine billeder og film mellem enhederne efterfølgende. Vejl. udslagspris bliver 2.000,- kr.

ANNONCE
Gear Nyheder Januar

ASUS ZenFone

ASUS præsenterede deres nye smartphone på CES-messen - de har i forvejen vist at de er ved at lære vejen med at lave lækre high-end Zenbook, og med deres Infinity smartphone også godt på vej med teknologien - og ZenFone ser vildt lækker ud!

ASUS ZenFone tilbyder et udvalg af forskellige skærmstørrelse; 4,5,6 tommer og findes i et udvalg af forskellige farver. Med ASUS ZenFone introduceres også ASUS ZenUI, en helt ny brugerflade som er eksklusivt for ASUS serie af telefoner.

ANNONCE
Gear Nyheder Januar

Steelseries: Sensei Wireless

Steelseries præsenterede deres bestseller mus, Sensei, i en trådløs udgave. Som du ved hvis du er gamer, er trådløse mus et kontroversielt emne, for kan musen nu følge med manden?
Ja, sige Steelseries. Cutting edge laser teknologi og 8200 dpi, skulle efter sigende være nok til en god del af gamerne derude, men - hvis du vil have mange knapper og customization er den nok ikke til dig. 
Fed ser den ihvertfald ud!
ANNONCE
Del

Seneste nyt