Vidste du?

Gammel Knas-krisen vender tilbage i 2025 – disse uger er osten væk fra hylderne

Ikke igen..

Gammel Knas-krisen vender tilbage i 2025 – disse uger er osten væk fra hylderne
Foto: Arla
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 30. december 2024

Fra uge 2 til og med uge 6 i det nye år bliver Gammel Knas utilgængelig på hylderne. Arla Unika har besluttet at trække osten midlertidigt tilbage, da de 10 tons Gammel Knas, der skulle have været sendt ud efter nytår, ikke lever op til de høje kvalitetskrav, som brandet er kendt for.

”Selv i en periode med meget høj efterspørgsel på Gammel Knas, vil vi aldrig gå på kompromis med kvaliteten,” udtaler Svenja Troll, direktør for Arla Unika.

Men pausen betyder ikke, at osteelskere skal gå forgæves. Tværtimod er det en oplagt anledning til at udforske Arla Unikas øvrige sortiment, som byder på en række delikate alternativer – perfekt til både hverdag og festlige anledninger.

Læs også: Drastisk ændring i e-Boks træder i kraft i morgen

Ost og champagne til nytår

Med den kommende nytårsaften i tankerne foreslår Arla Unika at sammensætte et ostebord, der matcher champagnen.

”Er man vild med Gammel Knas, kan jeg virkelig anbefale Havgus eller Efterglød,” siger Svenja Troll. ”Begge oste har masser af smag og karakter, og de passer perfekt til boblerne, når vi for første gang skal høre kongens nytårstale. Især Havgus, med dens nøddeagtige noter og faste struktur, er et velsmagende match til champagnen.”

To oste, der skiller sig ud

Havgus

  • En fast ost med knasende proteinkrystaller og en fyldig smag.
  • Kendetegnet ved noter af nødder og brunet smør, hvilket gør den til et perfekt valg til festlige bobler.

Efterglød

  • En økologisk fastost med en mild duft af brunet smør og smagsnoter af lys karamel, tørret abrikos og ananas.
  • Den har en blød, let smuldrende struktur, der bliver cremet i munden og skaber en luksuriøs smagsoplevelse.

Hvor kan du finde ostene?

Arla Unikas oste kan købes hos lokale ostehandlere, i udvalgte supermarkeder med delikatesseafdelinger, i Arla Unikas butik i Torvehallerne i København eller online på arlaunika.dk.

Ostene er også tilgængelige på caféer og restauranter i hele landet, så mulighederne for at finde en ny favorit er mange.

And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Læs også: And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide

Læs også: Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide