Gamle mennesker
Kender i dem også? De gamle mennesker, der kun har et hånligt blik tilovers, på trods af det faktum, at du lige har givet dem dit sæde i bussen...
Kender du dem også? Den generation, man af natur finder sig forpligtet til at tage hensyn til. De er ældre end en selv, og måske svagtseende og gangbesværede. De findes i HT-busser, i køen i
Har diskuteret ældre menneskers opførsel med et par stykker, og vi havde alle prøvet det samme. Prøvet at nogle af dem bare er pisse-uforskammede, egoistiske og helt uden manerer.
For eksempel, man sidder i bussen, ser en ældre mand eller dame komme ind, man rejser sig og overlader pladsen til dem. Får man et tak, eller høfligt nik? Nej, ikke det mindste, de sætter sig veltilfredse og ser ikke verden omkring dem. De er vant til at verden ser dem! Det er i orden, at de forventer det, men havde en høflig gestus ikke været på sin plads? At man er blevet gammel, betyder vel for fanden ikke, at man samtidig har erhvervet sig retten til at være uhøflig?
Det samme sker i køen i Netto, kiosken, ved toiletterne eller i køen ved busstoppesteddet. Det med toiletterne kan jeg forstå, der er trods alt en højere procentdel der lider af inkontinens når de er over 50, men jeg forstår sgu' ikke det andet. Det er ikke fordi jeg ikke vil lade dem komme først, mere fordi jeg bliver harm over deres opførsel. En stok plantet solidt på ens tæer med et tryk 16 bag, kan sgu' godt gøre ondt. Endvidere har jeg aldrig set så svage mennesker være så adrætte når det drejer sig om at komme først op i en bus. Lige pludselig gør den dårlige hofte ikke ondt, og deres indkøbstasker viser gode egenskaber i form af våben. Våben de ikke er bange for at tage i brug, hvis nu man lignede en der ville før dem.
En anden ting jeg har lagt mærke til. Hvis man lytter, er det helt okay for ældre mennesker at være racistiske, bedrevidende og nedladende i deres udtalelser. Har tit overhørt disse ældre mennesker udspy deres harme på enlige mødre, unge mennesker, buschaufføren m.fl. Vi andre trækker på skuldrene, "De er jo gamle...", men havde det været en hvilken som helst anden, der kom med disse udtalelser, skulle man nok have taget til genmæle. Det kan være det bare er mig, men føler ofte de slipper afsted med at være ekstremt uhøflige, og nej; jeg siger heller ikke selv noget.
Har diskuteret ældre menneskers opførsel med et par stykker, og vi havde alle prøvet det samme. Prøvet at nogle af dem bare er pisse-uforskammede, egoistiske og helt uden manerer.
For eksempel, man sidder i bussen, ser en ældre mand eller dame komme ind, man rejser sig og overlader pladsen til dem. Får man et tak, eller høfligt nik? Nej, ikke det mindste, de sætter sig veltilfredse og ser ikke verden omkring dem. De er vant til at verden ser dem! Det er i orden, at de forventer det, men havde en høflig gestus ikke været på sin plads? At man er blevet gammel, betyder vel for fanden ikke, at man samtidig har erhvervet sig retten til at være uhøflig?
Det samme sker i køen i Netto, kiosken, ved toiletterne eller i køen ved busstoppesteddet. Det med toiletterne kan jeg forstå, der er trods alt en højere procentdel der lider af inkontinens når de er over 50, men jeg forstår sgu' ikke det andet. Det er ikke fordi jeg ikke vil lade dem komme først, mere fordi jeg bliver harm over deres opførsel. En stok plantet solidt på ens tæer med et tryk 16 bag, kan sgu' godt gøre ondt. Endvidere har jeg aldrig set så svage mennesker være så adrætte når det drejer sig om at komme først op i en bus. Lige pludselig gør den dårlige hofte ikke ondt, og deres indkøbstasker viser gode egenskaber i form af våben. Våben de ikke er bange for at tage i brug, hvis nu man lignede en der ville før dem.
En anden ting jeg har lagt mærke til. Hvis man lytter, er det helt okay for ældre mennesker at være racistiske, bedrevidende og nedladende i deres udtalelser. Har tit overhørt disse ældre mennesker udspy deres harme på enlige mødre, unge mennesker, buschaufføren m.fl. Vi andre trækker på skuldrene, "De er jo gamle...", men havde det været en hvilken som helst anden, der kom med disse udtalelser, skulle man nok have taget til genmæle. Det kan være det bare er mig, men føler ofte de slipper afsted med at være ekstremt uhøflige, og nej; jeg siger heller ikke selv noget.
Et sjovt eksempel, fik jeg i mine timer i straffeproces på jura. Vores manuduktør havde taget et videobånd med, om vidneudsagn, til at supplere undervisningen. "Forsøget" gik ud på at vi skulle iagttage en kriminel scene, og derefter give vores vidneudsagn. Pointen var, at man ikke altid husker hvad man så, men hvad man troede man så. Vi så en scene på en togperron, hvor en gammel dame blev overfaldet, af en ung mand. Slået og frarøvet sin taske. Vi kiggede intenst, men blev alligevel narret! Der skete det stik modsatte. Hun overfaldt ham, slog ham og stjal hans taske! Det var skræmmende at se det anden gang, men det var bare så dybt forankret i os alle, at det måtte være den unge mand der var forbryderen og ikke den gamle dame.
Mit spørgsmål er så. Har man tit en unødig høj respekt for ældre mennesker, og benytter de sig af det? Videoscenen er selvfølgelig ekstrem, men hvordan i den almindelige dagligdag?
Jeg er personligt harm over, fru Jensen i lejligheden over mig. Hun knalder konsekvent op for radioen hver eneste dag, jeg mener virkelig maks volumen. Jeg kan forstå at hun ikke kan høre, men spurgte hende alligevel på et tidspunkt, under eksamenslæsning, om der var mulighed for at hun kunne dæmpe sig lidt, og fik svaret: "Nu har jeg boet her i 44 år...!" Altså; jeg skulle bare lukke røven! Ikke desto mindre, på trods af hendes dårlige hørelse, havde hun intet problem med at sarkastisk bemærke, om jeg husede en "Jazzclub" (som hun nonchalant udtalte med perfekt engelsk accent), det vil sige, hun mente den musik min kæreste spillede på sin computer, hvordan fanden hun så end var i stand til at høre det?!
Fru Jensen; åbne døre for hende, gør jeg heller ikke mere! Hun er virkelig gangbesværet, og bor på 4. sal. Men hver gang man forsøger at hjælpe hende, vrisser hun: "Er det dem fra 3. sal?" Øhh... ja, så siger hun ikke mere, altså samtalen er slut, og thanks for nothing!
Jeg prøver virkelig, har altid haft respekt for ældre mennesker. De har sgu levet et helt liv og er sikkert på mange områder klogere. Men fordi man er ung, er man ikke dum og uden manerer. Min pointe er; det er man vel heller ikke når man er gammel ?
Mit spørgsmål er så. Har man tit en unødig høj respekt for ældre mennesker, og benytter de sig af det? Videoscenen er selvfølgelig ekstrem, men hvordan i den almindelige dagligdag?
Jeg er personligt harm over, fru Jensen i lejligheden over mig. Hun knalder konsekvent op for radioen hver eneste dag, jeg mener virkelig maks volumen. Jeg kan forstå at hun ikke kan høre, men spurgte hende alligevel på et tidspunkt, under eksamenslæsning, om der var mulighed for at hun kunne dæmpe sig lidt, og fik svaret: "Nu har jeg boet her i 44 år...!" Altså; jeg skulle bare lukke røven! Ikke desto mindre, på trods af hendes dårlige hørelse, havde hun intet problem med at sarkastisk bemærke, om jeg husede en "Jazzclub" (som hun nonchalant udtalte med perfekt engelsk accent), det vil sige, hun mente den musik min kæreste spillede på sin computer, hvordan fanden hun så end var i stand til at høre det?!
Fru Jensen; åbne døre for hende, gør jeg heller ikke mere! Hun er virkelig gangbesværet, og bor på 4. sal. Men hver gang man forsøger at hjælpe hende, vrisser hun: "Er det dem fra 3. sal?" Øhh... ja, så siger hun ikke mere, altså samtalen er slut, og thanks for nothing!
Jeg prøver virkelig, har altid haft respekt for ældre mennesker. De har sgu levet et helt liv og er sikkert på mange områder klogere. Men fordi man er ung, er man ikke dum og uden manerer. Min pointe er; det er man vel heller ikke når man er gammel ?
