Connery

Gamermøbler: ASUS ROG og IKEA indgår samarbejde

IKEA vil forbedre gaming-oplevelsen i kraft af møbler

Over det seneste års tid har vi for alvor set elektronikbrands begynde at teame op med design-virksomheder og møbelfabrikanter, for at imødekomme et område, som møbelindustrien ikke har tænkt alt for længe i løsninger på: Gaming.

Det enorme fokus på gaming og måske især e-sportens kommercielle modning, har bragt en hel række nye fokus på komfort og ergonomi ind fra design-industrien, og det har blandt andet affødt partnerskaber mellem gode gamle Logitech og den anerkendte designvirksomhed Herman Miller, mens Razer har teamet op med designvirksomheden Humanscale. 

ANNONCE

Der har længe eksisteret gode ergonomiske muligheder for gamere - og nogle af de bedste på markedet er hardcore gaming-fikseret, og lever i sit helt eget design-univers, men behovet for at smelte gaming og ergonomi sammen med et mere spiseligt hverdagsdesign, er ikke at tage fejl af. 

Og mens ovennævnte har valgt at gå vejen med dyrere designhuse, har ASUS valgt at indgå et samarbejde med verdens største møbelhus: IKEA.

De seneste undersøgelser viser at omkring en tredjedel af verdens befolkning (2.5 mia.) ser sig selv som gamere, og derfor er der god business i gamermøbler. 

Samarbejdet mellem de to partner er blevet præsenteret på et strategisk niveau, og i en pressemeddelelse fortæller ASUS, at de ser frem til at finde nye og interessante muligheder, for at overraske deres fans i og omkring deres hjem, i kraft af samarbejdet med IKEA. 

IKEA og ASUS ROG (Republic of Gamers) er sammen i gang med at udvikle en kollektion af møbler og tilbehør, der både hjælper gamere med performance, men også får møblerne til at passe godt ind i hjemmets indretning.

Planen er at ROG x IKEA kollektionen i første omgang lanceres på det kinesiske marked til foråret 2021, mens resten af verden følger trop i løbet af efteråret 2021. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt