Connery

Galaxy Book3 Ultra: Samsungs stilsikre laptop er en vild sag, der også gerne vil game!

Samsung ruller ud med spritny Nvidia Geforce-grafikkort

Samsung-fans fik mere end nye flagskibsmobiler under aftenens Galaxy Unpacked tradition - hvor vi selvfølgelig fik et kig på den nye Galaxy S23-serie, som nu både bejler til S-seriens fans og den hedengangen Note-series førsteelskere. 

Der blev også annonceret en række spændende nye Windows-baserede laptops, der nok særligt taler til dem der er pakket ind i Samsungs økosystem. Meeen måske også andre. 

Her tunede vi særligt ind på den kommende Samsung Galaxy Book3 Ultra, der taler ind i både at være en premium sag i ultrabook-segmentet - og en konkurrent i en klasse for både kreative og gamere, der ønsker en stilsikker laptop, uden at gå på kompromis med performance. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Book3 Ultra - Galaxy Book3 Ultra: Samsungs stilsikre laptop er en vild sag, der også gerne vil game! Samsung Galaxy Book3 Ultra

Der er flere interessante punkter i Book3 Ultra - men hvis du allerede har klikket dig ind her, er der en god chance for at du er nysgerrig på specs, så lad os få det af vejen:

Samsung Galaxy Book3 Ultra kommer med op 13. generations Intel Core i9 processor, det endnu ikke på markedet Nvidia Geforce RTX 4070 Laptop-grafikkort, op til 16 GB RAM, 1TB SSD lagerplads og en 16" AMOLED 2X skærm med 120 Hz opdateringshastighed og 3K-opløsning (2880 x 1800 pixels) understøttet af et 76 Watt-timer batteri - som formentlig tømmes pænt hurtig hvis først processor og grafikkort sættes på arbejde for alvor. 

I en lidt mindre hardcore version, kan man vælge en Intel Core i7 processor som kobles med GeForce RTX 4050 Laptop grafikkortet - som stadig vil være rigeligt til de fleste power-useres behov. 

Al hardware-snakken oversat: Det her er en pæn laptop, der gemmer på nogle seriøse gamermuskler - og formentlig en god parring til dig, der er glad for den specifikationstunge Galaxy S2X Ultra-serie på smartphonesiden.

ANNONCE
Samsung Galaxy Book3 Ultra - Galaxy Book3 Ultra: Samsungs stilsikre laptop er en vild sag, der også gerne vil game! Samsung Galaxy Book3 Ultra

Lækkert design og masser af gode features

Foruden kerne-hardwaren som beskrevet ovenfor, er Book3 Ultra også spækket med andre lækre features - selvfølgelig er der et lækkert design med et flot udfræst metalkabinet i aluminium. 

Det kobles med et højttalersetup fra AGK - der kører stereo i et quad-setup, altså med to woofer-enheder og to diskanter - som understøtter Dolby Atmos lyd og hvad man ellers kunne forvente fra den slags - desuden er der et Full-HD webcam med med dual-mikrofon og støjreducering, fuldstørrelse USB-udgang, Thunderbolt, HDMI, læser til hukommelseskort og selvfølgelig headphone/mikrofon-jack. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Book3 Ultra - Galaxy Book3 Ultra: Samsungs stilsikre laptop er en vild sag, der også gerne vil game! Samsung Galaxy Book3 Ultra

Der er også et fokus på sikkerhedsfunktioner med fingeraftrykslæser og en 'sikret kerne', der højeste biometriske sikring alle laptoppens data, hvis uheldet skulle være ude, og en tyveknægt negler maskinen - features der delvist bæres af hardware og delvist af Windows 11 sikkerhedsløsninger. 

Fordi maskinen er en del af Galaxy-serien, har Samsung også arbejdet på, at de nye laptops arbejder så fritktionsløst som muligt sammen med Samsung smartphones - med trådløse forbindelser og multikontrol-funktioner - og trådløs second screen forbindelse med Galaxy tablets og smartphones.

ANNONCE
Samsung Galaxy Book3 Ultra - Galaxy Book3 Ultra: Samsungs stilsikre laptop er en vild sag, der også gerne vil game! Samsung Galaxy Book3 Ultra

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Book3 Ultra lanceres den 22. februar 2023 til en vejledende pris der starter i 21.999 kroner for i7/RTX4050 konfigurationen. 

Del

Seneste nyt

Annonce