Verden
Gadeduer på menuen: Chokerende fund i restaurant får politiet til at rykke ud
I køkkenet kravlede kakerlakker rundt som små madkritikere med seks ben, og under bordene stod fælder spækket med rotter.
Det lyder som noget fra en madmareritsfilm, men den er god nok:
En restaurant i Madrid er blevet lukket efter det blev afsløret, at de serverede gadeduer i stedet for and.
Og nej, det var ikke bare én smutter, der var tale om et helt menukort med zoologisk overraskelse.
Tre tons ulovligt kød og fritgående kakerlakker
Den 25. marts gik det lokale politi på uanmeldt kontrol i den kinesiske restaurant i Usera-kvarteret, et område kendt for sine mange asiatiske spisesteder.
Det, de fandt, var noget ud over det sædvanlige.
I køkkenet kravlede kakerlakker rundt som små madkritikere med seks ben, og under bordene stod fælder spækket med rotter.
I restaurantens otte frysere fandt man tre tons kød og fisk uden mærkater, holdbarhedsdatoer eller nogen form for temperaturkontrol.
Som prikken over det uspiselige i’et stod der en åben plastbeholder i affaldsrummet fyldt med 100 liter fedt.
På disken lå muslinger, hjertemuslinger og søpølser, sidstnævnte er en beskyttet art og derfor ulovlig at handle med.
Gadeduer forklædt som and
Men det mest groteske fund? To fjerløse gadeduer, der lå klar til at blive serveret som “stegt and”.
Ifølge politiet blev duerne samlet op fra gaderne, formentlig efter at have levet et helt liv med trafikos, cigaretskod og turister, før de endte som eksotisk “specialitet” i restauranten.
Udover duerne fandt man også ænder, poser med madfarve, mystiske urter og tilsætningsstoffer, som køkkenet havde tænkt sig at pifte retten op med.
Myndighederne har nu lukket restauranten permanent, og ejeren efterforskes for alvorlige brud på folkesundheden og for at have handlet med beskyttede dyrearter.
Ifølge Europa Press beskrev politiet stedet som “ekstremt uhygiejnisk,” og det er nok den pæne version.