Film
Går Rey til den mørke side i sidste kapitel af Skywalker-sagaen? Ny trailer antyder det
Seneste nyt fra Star Wars: The Rise of Skywalker
Rødt dobbeltsidet lyssværd og en mørk kappe? Den beskrivelse ville de fleste Star Wars-fans nok klistre på Phantom Menace sith-fyrsten Darth Maul, men i det nyeste videoklip fra Star Wars er det protagonisten Rey, der lander i den beskrivelse.
Som afslutning på D23-konventionen, har Disney frigivet en ny trailer til den kommende, og sidste film i Star Wars Skywalker-saga, og den får folk til at stille spørgsmål ved Reys tilhørsforhold.
Star Wars: The Rise of Skywalker har endnu en gang JJ Abrams bag roret, og det er nok meget godt, når man ser hvordan The Last Jedi med Rian Johnson bag roret, fik en relativ lunken modtagelse.
Den nye trailer tager seeren på en tur gennem alle filmene i sagaen, i hurtige glimt, for til sidst at give en omgang nye videoklip fra den kommende film.
Star Wars: The Rise Of Skywalker | D23 Special Look
Det mest interessante stykke video, kommer til allersidst i traileren, hvor man ser Rey iført en sort kappe og en rødt lyssværd, som typisk kaster tankerne hen på universets bad guys: Sith-ordenen. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Disney forsøger at snyde deres fans, og derfor er klippet uden tvivl taget ud af kontekst. Den bedste teori lige nu, går på at Rey ser sig selv som sith i en drømmesekevens ala det Luke Skywalker gennemgik på Dagobah i The Empire Strikes Back… Men tiden vil vise om det er rigtigt.
Under alle omstændigheder, er ventetiden ikke lang – Star Wars: The Rise of Skywalker får premiere den 18. december 2019.