Connery

G.I. Joe

Hæsblæsende actionbrag om specialenheden G.I. Joe.

2 ud af 6 stjerner
'G.I. Joe: The Rise of Cobra' er en legetøjsfilm, i ordets bogstaveligste forstand.
G.I. Joe
The Doctor, er en gal videnskabsmand der har opfundet et nyt supervåben. Et nanoteknologisk sprængstof. Det består af små altædende mitter, der kan skydes ind i en krigszone og tilintetgøre fjenden.

Det våben vil den onde våbenhandler James McCullen meget gerne have fat i. Han hyrer derfor en gruppe lejemordere, der kalder sig Cobra til at stjæle sprængstoffet for sig.

Men specialgruppen G.I. Joe, der er sat til at passe på supervåbnet, tager deres mission alvorligt og en drabelig krig mellem de to går nu i gang.
ANNONCE
G.I. Joe
Jeg kan stadig huske, hvordan jeg som barn legede med mine G.I. Joe figurer, som i Europa blev kaldt 'Action Force'.

De var lidt bedre lavet end Star Wars figurerne, fordi de kunne bøje armene og benene.

Det er blevet til utallige eventyr og slåskampe gennem tiderne med de seje figurer.
G.I. Joe
I 1964 producerede legetøjs fabrikanten Hasbro de første G.I. Joe's.

Legetøjsopfinderen Stan Weston havde lagt mærke til den enorme succes Barbie dukken havde blandt piger og fandt derfor på at lave en dukke til drenge, der forestillede en amerikansk marine soldat.

Gennem tiderne er dukken blevet videre udviklet og i start 80'erne blev figurerne gjort meget mindre, så de lignede de populære Star Wars figurer, som havde overtaget markedet den gang.

Senere blev det populære legetøj lavet til en tegneserie og
Nu er turen så kommet til filmens verden, hvor instruktøren bag 'The Mummy' trilogien, Stephen Sommers, har forsøgt at skabe en actionfilm, der er et mix mellem X-Men, Transformers and Mission Impossible.
ANNONCE
G.I. Joe
'G.I. Joe: The Rise of Cobra' kan ikke måle sig med nogle af de ovennævnte film.
Ikke engang Transformers, som denne film er tættest beslægtet med.

Hverken historien eller karaktererne er særlig spændende, så filmen er nødt til at overleve på dens actionscener. Der er da også mange flotte action sekvenser i filmen så, hvis man blot ser filmen, som en omgang let sommer underholdning, så er den da vellykket nok.

Man skal bare ikke have for høje forventninger, for historien er altså en tynd kop thé.

'G.I. Joe: The Rise of Cobra' har premiere den 14. august, landet over.

Drengerøvs factor: 100 %.
ANNONCE
G.I. Joe
Teknisk information:
Original titel:G.I. Joe: The Rise of Cobra
USA, 2009
Instruktører: Stephen Sommers
Medv: Marlon Wayans, Rachel Nichols, Sienna Miller, Christopher Eccleston og Dennis Quaid
Genre: Action/Sci-Fi//Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 118 min.
Premiere dato: 14. august 2009
Biodistributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce