Connery

Fyr stjæler sin dates bil for at tage hendes kusine med i drive-in bio

Første date gone wrong

De fleste af os kan sikkert nikke genkendende til at have været på en dårlig første date. Ingen kemi, dårlige manerer, manglende hygiejne.. Eller at din date stjæler din bil.

Sidstnævnte er (forhåbentlig) ikke grundlag for de fleste dårlige dates. Men det kan altså ske!

En lørdag inviterede Kelton Griffin nemlig Faith Pugh på en date, og hun sagde glad ja. De havde kendt hinanden siden high school, men ikke rigtig haft kontakt siden, så invitationen kom lidt ud af det blå. Kelton ankom til Faiths hus og sammen kørte de afsted.

På et tidspunkt spurgte Kelton, om de ikke kunne holde ind på en tankstation, så han kunne købe smøger, og det gjorde de. Hvad der set i bagklogskabens lys egentlig er ret mærkeligt, bad Kelton Faith om at købe smøgerne, men det gik hun altså med til. Da hun kom ud med cigaretterne, var Kelton ikke at se nogen steder. Og det var hendes bil heller ikke. Måske parkerede han bare et andet sted? Niks. Kelton havde nemlig blokeret Faith på alle sociale medier og tog ikke telefonen, når hun ringede.

Faith, som var både ked af det og forvirret, fortalte sin familie om den mislykkede date og den stjålne bil. Ironisk nok vidste Faiths kusine præcis, hvor han var - nemlig i drive-in bio - fordi han var med Kelton, da han også havde inviteret hende på date. Faith informerede politiet, som arresterede Kelton, og Keltons tredje date den aften blev altså i fængslet, og vi kan jo kun gætte på, hvordan den gik.. 

Så moralen i denne historie: Jeg vil aldrig råde dig til at stjæle din dates bil (eller stjæle overhovedet) for at tage på date med en anden, men hvis du har tænkt dig det.. så sørg lige for at den anden date ikke er i familie med den første! 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce