Funny Games U.S.
Frame by frame remake af den østriske Funny Games fra 1997. Samme instruktør, men hvorfor lave en amerikanske udgave?
Funny Games U.S.
Nu, 11 år efter, har Michael Haneke genindspillet sin film i USA, med amerikanske stjerner, billede for billede.
Og så kunne man godt spørge sig selv: Hvorfor det?
Selv siger instruktøren at det er fordi han gerne vil have at så mange så muligt får mulighed for at se hans film. Og amerikanske film bliver unægteligt set af flere mennesker end østrigske film gør.
Men, hvorfor så genindspille filmen billede for billede? Et eller andet sted handler det vel om perfektionisme. Hvilket på en eller anden måde også ligger mellem linjerne, i selve filmen.
Og så kunne man godt spørge sig selv: Hvorfor det?
Selv siger instruktøren at det er fordi han gerne vil have at så mange så muligt får mulighed for at se hans film. Og amerikanske film bliver unægteligt set af flere mennesker end østrigske film gør.
Men, hvorfor så genindspille filmen billede for billede? Et eller andet sted handler det vel om perfektionisme. Hvilket på en eller anden måde også ligger mellem linjerne, i selve filmen.
Det er sjældent det sker, men dette amerikanske remake fungerer faktisk på mange punkter bedre end originalen.
Dem der har set originalen vil sikkert protestere, men det er ligesom om at det hele er blevet perfektionerede endnu mere her. Bare starten...
Man ser en bil i fugleperspektiv, komme kørende hen ad motorvejen. Kameraet er 100 % fikseret med bilens bevægelser. De to er uadskillelige. Det virker næsten helt unaturligt og det er netop det instruktøren vil have os til at føle; at det hele, hele filmen, hele historien og karaktererne er unaturlige. Han vil få os til at føle os utrygge, i de ellers normalt så trygge rammer; Nemlig hjemmet.
Det er også derfor at kameraføring dvæler lidt for længe nogle gange og klipningen er off beat.
Det hele er én stor manipulation, for at få publikum til 1: At føle sig utilpas og 2: På et tidspunkt i filmen at stoppe og stille sig selv et vigtigt spørgsmål: 'Hvorfor sidder jeg og hepper på de onde?'
Dem der har set originalen vil sikkert protestere, men det er ligesom om at det hele er blevet perfektionerede endnu mere her. Bare starten...
Man ser en bil i fugleperspektiv, komme kørende hen ad motorvejen. Kameraet er 100 % fikseret med bilens bevægelser. De to er uadskillelige. Det virker næsten helt unaturligt og det er netop det instruktøren vil have os til at føle; at det hele, hele filmen, hele historien og karaktererne er unaturlige. Han vil få os til at føle os utrygge, i de ellers normalt så trygge rammer; Nemlig hjemmet.
Det er også derfor at kameraføring dvæler lidt for længe nogle gange og klipningen er off beat.
Det hele er én stor manipulation, for at få publikum til 1: At føle sig utilpas og 2: På et tidspunkt i filmen at stoppe og stille sig selv et vigtigt spørgsmål: 'Hvorfor sidder jeg og hepper på de onde?'
Michael Pitt og Brady Corbet, de to unge mænd, der invaderer familiens hjem og torturerer dem, er PERFEKT castet. Det løber en koldt ned ad ryggen, når de to først begynder på deres spil.
Deres påtagede, over venlige attitude og konstante magt spil er ligeså sjovt, som det er skræmmende. Især den forholdsvis ukendte Brady Corbet er brillant som den, tilsyneladende, små naive Peter.
Man er næsten i tvivl om han er klar over, hvad det er han udsætter den stakkels familie for, hvilket gør ham endnu mere uhyggelig end Michael Pitt, der er lidt mere rendyrket psykopat.
De er begge iført hvide T-shirts og shorts og så hvide bomulds handsker og det er især handskerne der gør en utilpas. Hvorfor har de, de handsker på? Ja, selvfølgelig for fingeraftryk, ville man sige, men det virker bare som om at det ikke er grunden. Det er ligesom om fingeraftryk ikke har nogen betydning i filmen. Endnu bare en ting som instruktøren manipulerer os med.
Filmen tager sig næsten ud som et teater stykke. 95 % af historien foregår i familiens sommerhus.
Hvilket er en kunst i sig selv at få en interessant handling ud af det.
Det er bare fire skuespillere i et rum. Men det er måden de spiller på og måden historien udvikler sig på. Man kan ikke løsrive sig fra lærredet og man sidder næsten og holder vejret nogle gange i spænding over, hvad der nu vil ske.
Funny Games U.S. er et lille mesterværk. Det var allerede et lille, undervurderet mesterværk i sin originale form, lad os håbe at flere mennesker får øjnene op for denne lille isnende filmperle.
Spillet begynder den 4. april landet over.
Drengerøvs factor: 55 %
Teknisk information:
Original titel: Funny Games U.S.
USA/FRANKRIG/STORBRITANNIEN, 2007
Instruktører: Michael Haneke
Medv: Naomi Watts, Tim Roth, Michael Pitt, Brady Corbet og Devon Gearhart.
Genre: Drama/Thriller
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 107 min.
Premiere dato: 4. april 2008
Biodistributør: Nordisk Film
Deres påtagede, over venlige attitude og konstante magt spil er ligeså sjovt, som det er skræmmende. Især den forholdsvis ukendte Brady Corbet er brillant som den, tilsyneladende, små naive Peter.
Man er næsten i tvivl om han er klar over, hvad det er han udsætter den stakkels familie for, hvilket gør ham endnu mere uhyggelig end Michael Pitt, der er lidt mere rendyrket psykopat.
De er begge iført hvide T-shirts og shorts og så hvide bomulds handsker og det er især handskerne der gør en utilpas. Hvorfor har de, de handsker på? Ja, selvfølgelig for fingeraftryk, ville man sige, men det virker bare som om at det ikke er grunden. Det er ligesom om fingeraftryk ikke har nogen betydning i filmen. Endnu bare en ting som instruktøren manipulerer os med.
Filmen tager sig næsten ud som et teater stykke. 95 % af historien foregår i familiens sommerhus.
Hvilket er en kunst i sig selv at få en interessant handling ud af det.
Det er bare fire skuespillere i et rum. Men det er måden de spiller på og måden historien udvikler sig på. Man kan ikke løsrive sig fra lærredet og man sidder næsten og holder vejret nogle gange i spænding over, hvad der nu vil ske.
Funny Games U.S. er et lille mesterværk. Det var allerede et lille, undervurderet mesterværk i sin originale form, lad os håbe at flere mennesker får øjnene op for denne lille isnende filmperle.
Spillet begynder den 4. april landet over.
Drengerøvs factor: 55 %
Teknisk information:
Original titel: Funny Games U.S.
USA/FRANKRIG/STORBRITANNIEN, 2007
Instruktører: Michael Haneke
Medv: Naomi Watts, Tim Roth, Michael Pitt, Brady Corbet og Devon Gearhart.
Genre: Drama/Thriller
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Længde: 107 min.
Premiere dato: 4. april 2008
Biodistributør: Nordisk Film
