Frygten for testikelkræft
Kræft er genetisk arveligt, så hvis man går med en frygt for kræft, er gode råd dyre..
Vi skriver starten af det nye årtusinde. Vinteren har et godt tag om lille Danmark. Min dagligdag går sin vante gang, sove, arbejde og træning, så hvorfor skulle denne rytme brydes?
En ømhed i den ene testikel får ikke nævneværdig indflydelse i starten, men efterhånden blev det umuligt for mig, at sidde på en cykelsaddel og træne igennem, da alle muskelspændinger i maveregionen medførte ubærelige smerter i skridtet.
En tur ved lægen, var næste naturlige skridt, men her blev jeg alt andet end beroliget, da han fortale om en mærkbar forskel på testiklerne. Lægens ord står printet tydeligt i mit sind, den dag i dag:
"...jeg ville ønske, jeg kunne sige noget andet, men der er en risiko for, at vi taler om testikelkræft. Dog kan jeg på nuværende tidspunkt, hverken be- eller afkræfte noget som helst. Der kan også være tale om en betændelse i bitestiklen, som kan kurreres med en penicilinkur af en uges varighed.."
Min verden begyndte at falde sammen. Jeg var 22 år gammel og slet ikke klar til et evt. møde med en sygdom, der har taget livet af utallige af mine familimedlemmer. Tankerne kørte rundt i mit hoved, for jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.
Hjemme hos mig selv pakkede jeg en rygsæk med trangria, og hvad man ellers skal bruge for at tilbringe et par dage i Guds frie natur. Jeg havde brug for at komme væk. Væk fra hverdagen. Væk fra tiden der blev ved med at gå, selv om jeg ønskede den ville stå stille eller gå baglæns. Væk fra nærgående spørgsmål...
Resten af dagen og aftenen gik med at tænke min situation igennem. Overveje konsekvenserne af "worst case scenario" og få styr på alle de tanker, der farede forvirret frem og tilbage i mit hoved.
Der var jo trods alt 50/50 for, at det bare var en lille reminder om, at jeg var i live og ikke at jeg var livstruende syg. Mine tanker kredsede også om folk, som Ebbe Sand og Lance Armstrong, som ikke lod sig fælde af kræften.
"Det er nok bare en betændelse i bitestiklen.."! Den sætning begyndte at fylde mere og mere i mit hoved, for med 22 år på bagen var jeg slet ikke klar til at sige "adieu" til den fysiske verden.
Temperaturen var et lille stykke under frysepunket. Mørket havde sænket sig og mit udsyn, fra min sovepose, var begrænset til de få meter der var lyst op af bålet. Stille og roligt begyndte sneen at dale ned fra himlen, og sammen med sneen kom overbevisningen om, at det ikke var min tur til at blive ramt af kræft.
Denne tro forfulgte mig de næste syv dage, hvor jeg blev sat på en meget stærk penicilinkur, der skulle tage kampen op mod betændelsen. Penicilinen vandt, for ugen efter kunne lægen berolige mig med, at der blot havde været tale om en betændelse.
Ømheden havde fortaget sig, og testiklerne var tilnærmelsesvis lige store. Jeg var på kraftigste vis blevet advaret om, at sygdom og i værste fald døden kun lige var rundt om hjørnet, men jeg slap heldigvis med skrækken - for denne gang!
SYMPTOMER PÅ TESTIKELKRÆFT:
- De første symptomer er ofte knude på eller forstørrelse af den ene testikel, som opdages ved en tilfældighed.
- Hvis der mærkes noget usædvanligt, skal man kontakte læge, så sygdommen begrænses til testikelområdet og ikke breder sig til lymfeknuderne.
- Senere i forløbet kan der forekomme "ikkekontrolleret" vægttab. Cytokriner er stoffer som dannes af cancercellerne, og de stimulerer energiomsætningen ved bl.a. at øge proteinomsætningen. Disse stoffer sænker også appetitten.
- Den kraftige celledeling kræver meget energi, og det kan give træthed.
Mit fornavn - Michael - stammer fra persisk og betyder "hvem er som gud"...
