Streaming

Friends: The Reunion har fået en teaser

Vennerne genforenes – men ikke som man kunne have håbet det

Friends: The Reunion har fået en teaser
Friends: The Reunion - HBO Max
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 14. maj 2021

Efter årevis af rygter og spekulation er den endelig i kassen: Alle vennerne har været samlet i de originale kulisser sammen med HBO – for at fejre 25-års jubilæet for den massivt succesfulde sitcom. 

Men Friends: The Reunion som HBO har omtalt som en 'special' er ikke et nyt afsnit af Friends – i stedet bliver det et trip down memory lane, hvor skuespillerne fra serien genbesøger deres gamle kulisser – taler om tilblivelsen af serien – og kigger på gamle optagelser. Altså ikke noget med skuespil – men mere en slags behind-the-scenes optagelse. 

Optagelserne af Friends-genforeningen skulle oprindeligt have fundet sted i 2020, men blev udsat grundet coronapandemien. HBO Max kunne dog bekræfte at optagelserne var i hus den 11. april 2021 – og nu har man udgivet en første teaser for genforeningen – der kommer til at blive spredt over to afsnit. 

Friends: The Reunion – Teaser

Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer er alle på plads i studiet – og det samme bliver et væld af gæster, som enten er fans eller har en anden relation til Venner-serien.

Gæstelisten i The Friends: Reunion er massiv og tæller blandt andet David Beckham, Kit Harington, Justin Bieber, James Corden, Tom Selleck, Cindy Crawford, Cara Delevingne, Lady Gaga, Reese Witherspoon og Malala.

The Friends: Reunion udgives den 27. maj på HBO Max – Vi afventer stadig bekræftelse på, om produktionen lander på HBO Nordic i samme ombæring.

‘Fallout’ sæson 2 er på vej – og nu kan du få en selvlysende Vault Boy-figur

Læs også: ‘Fallout’ sæson 2 er på vej – og nu kan du få en selvlysende Vault Boy-figur

Netflix klar med første trailer til stjernespækket komedie: Tina Fey og Steve Carell genforenes i ‘The Four Seasons’

Læs også: Netflix klar med første trailer til stjernespækket komedie: Tina Fey og Steve Carell genforenes i ‘The Four Seasons’