Fremtidsmord
Jeg ville vise Hollywood at jeg kan lave film, siger André Øvredal 28 år fra Norge. Future Murder er netop udkommet på video i Norge og kommer til Januar her i Danmark. Filmen er lavet i USA og er en storsatsning fra Andrés side...
24. oktober blev nordmandens debut-film lanceret på det skandinaviske videomarkedet, både som VHS og DVD. Den 92-minutter lange psykologiske thriller, er egentlig en eksamens-produktion fra Brooks filmskole i USA. Den handler om en kirurg som får mareridt om at han bliver skudt. Drømmen kommer igen og igen. Helt til det begynder at styre hans liv. Efter hver drøm går kirurgen mere og mere amok og gør livet utrygt for andre.
Jeg tror Future Murder vil appellere til danske videoseere, siger André og tager en entusiastisk slurk af cola lighten på bordet. Vi er mødtes på "Studenten" på Karl Johan.
Filmen har en "god" skurk og mange gode scener. At filmen her nået så langt var ikke planlagt fra starten. En lærer fra filmskolen anbefalede os at sælge filmen. Og... André smiler genert og slår ud med armene: - I USA og Australien har den allerede været på video et år, og det er gået meget godt. 30.000 amerikanere har betalt for at se vores afslutnings eksamens film. Det er rart at tænke på! Halvdelen af udgifterne er tjent ind nu. Og mange lande venter på udgivelse.
20th Century Fox anslog produktionsværdien til over 1 million dollar. En glimrende kompliment, når vi faktisk kun har brugt trehundrede-tusinde kroner på den.
André har al grund til at være glad. Future Murder er en spændende film med godt drive. Kreativt Forum skrev at "den genskaber stemningen fra "Ondskabens Hotel". Stærke ord måske, men alle som ser Future Murder vil nok associere lidt til Kubricks mesterværk fra 1980.
André kommer egentlig fra Os kommune, fire mil fra Bergen. Siden 12-årsalderen har han leget med et videokamera. På gymnasiet lavede han sjov med et ouija-board og senere en blodig varulvefilm på Tystnes. Efter studentereksamen i 1992 bestemte han sig for at rejse over Atlanten og opfylde drengedrømmen. Den 4 årelange filmskole i Los Angeles blev en meget lærerig periode for ham. Sammen med amerikanske Norman Lesperance ville han lave en krævende eksamensfilm. Resultatet blev Future Murder.
Finansiering var jo vanskelig, siger Andre og klør sig på hagen: - Norman og to andre som var med, hostede op med 60 procent, mens mine forældrene betalte 40 procent av budgettet. For at gøre det måtte de låne penge i banken med huset som sikkerhed. Uden dem havde vi aldrig klaret det.
Men hvis finansieringen til Future Murder var vanskelig, var det at lave filmen ikke mere enkelt. - Meget skete, nikker André. - Vi indspillede lige nord for Los Angeles. Lokale politifolk overvågede mange af "skydningerne" og vi var nødt til at låne nøgler til store indkøbscentre. Folk i Santa Barbara var stor set hjælpsomme. Men... André smiler: - ...alt gik ikke altid efter planen. En gang var Philip Bergeron (hovedrolleindehaver) ved at rode sig ind i en slåskamp, med en sindssyg nabo til filmningerne. Det var stress!
At få fat i udstyr, var også en kamp. Vi kringlede omtrent alt filmskolen havde af kamera, lyskastere og grip-gear. Andre studenter måtte udsætte sine eksamens-film for at assistere os. Det var jo aldrig gået uden!
Og så var der politiet! siger André og sukker, et dybt suk som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal tolke. - Vi havde afsat 1000 dollar til leje af politifolk, politibiler, spærring av gader og våbentilladelse. De fik lov at se indspilningsplanene før vi begyndte. Alligevel kom de efter os. Naboer anmeldte os og klagede over slagsmål flere ganger. For det meste gik det fint, men af og til måtte vi lure dem... André tager en kunstnerpause og læner sig tilbage i stolen før han fortsætter:
Våben scenerne var grunden til postyret. Vi havde så mange våben at politiet ikke ville godtage det. Så vi leverede dem en "forfalsket indspilningsplan med mindre action. De gik på den! I et indkøbscenter fik vi også en vagt i hælene. Vi skjulte kameraet når han kom forbi, og filmede videre når han var gået. Sådan fandt vi altid en løsning på det. Sådan er det at indspille film med lavt budget.
"Casting" var heller ikke en enkel proces. Hundredvis af ægte Hollywood-skuespillere kom til casting. Aftalen er at de medvirkende får sin del så snart filmen går i overskud. - Philip (Bergeron) havde en intensitet som ingen andre matchede og overbeviste os med det samme, forklarer André. - Under indspilningerne var han helt utrolig. Før de mest intense scener kunne han ligge på gulvet, hylerventilere og skrige "Fuck, Fuck, Fuck". Så var han klar til rollen som paranoid kirurg.
Og det er selve indspilningen André bedst kan lide ved filmskabelse. - Enkelte regissører siger at det er på klippebordet det sker. Det synes jeg er noget sludder! Det er, hvad man laver imens man indspiller som er vigtigt, det er da der det gælder! Ellers bliver det en evig yoyo mellem så om så.
At arbejde med skuespillerne på settet er kanon sjovt, det udarter sig altid forskelligt. En god producent er også guld værd, og gør at jeg som regissør kan slappe av og gøre mit job ordentlig. Han hjælper med at realisere fantasierne, om det så skal "regne" på en solskinsdag.
For tiden arbejder André for produktions - selskabet Paradox i Oslo. Han har bl.a. lavet en reklame for Bama med Ole Gunnar Solskjær og desuden en sag for Volkswagen Passat. - I Skandinavien kunne jeg ikke have et bedre job. - Jeg elsker at lave reklamefilm og samarbejde med kreative mennesker. Den absolutte drøm er at arbejde med storsatsninger i Hollywood. Men vejen dertil er nok lang og kringlet.
André er også i gang med at planlægge en ny psykologisk thriller. Manuset skal renskrives så snart han og Norman får tid til at mødes. Dreamworks, selv samme selskab der huserer Spielberg, har vist interesse i projektet fra de to. Det er en stor motivationsfaktor. I fremtiden har også André lyst til at lave en norsk krigsfilm, men det vil tage både tid og penge.
André drikker resten av colaen, trækker den mørkeblå duffelcoat rundt om sig og slænger den sorte taske med reklame for "Canal +" rundt om skulderen. Så går vi ud i den mørke og kølige Oslo kvæld. I morgen har André en lang dag foran sig med reklame - produktion i Paradox. Men før det skal han hjem i lejligheden og slappe av med "Patrioten" på video. - Nogle gange er det dejligt bare at se film, smiler han og forsvinder ind i sin Ford Sierra.
Jeg tror Future Murder vil appellere til danske videoseere, siger André og tager en entusiastisk slurk af cola lighten på bordet. Vi er mødtes på "Studenten" på Karl Johan.
Filmen har en "god" skurk og mange gode scener. At filmen her nået så langt var ikke planlagt fra starten. En lærer fra filmskolen anbefalede os at sælge filmen. Og... André smiler genert og slår ud med armene: - I USA og Australien har den allerede været på video et år, og det er gået meget godt. 30.000 amerikanere har betalt for at se vores afslutnings eksamens film. Det er rart at tænke på! Halvdelen af udgifterne er tjent ind nu. Og mange lande venter på udgivelse.
20th Century Fox anslog produktionsværdien til over 1 million dollar. En glimrende kompliment, når vi faktisk kun har brugt trehundrede-tusinde kroner på den.
André har al grund til at være glad. Future Murder er en spændende film med godt drive. Kreativt Forum skrev at "den genskaber stemningen fra "Ondskabens Hotel". Stærke ord måske, men alle som ser Future Murder vil nok associere lidt til Kubricks mesterværk fra 1980.
André kommer egentlig fra Os kommune, fire mil fra Bergen. Siden 12-årsalderen har han leget med et videokamera. På gymnasiet lavede han sjov med et ouija-board og senere en blodig varulvefilm på Tystnes. Efter studentereksamen i 1992 bestemte han sig for at rejse over Atlanten og opfylde drengedrømmen. Den 4 årelange filmskole i Los Angeles blev en meget lærerig periode for ham. Sammen med amerikanske Norman Lesperance ville han lave en krævende eksamensfilm. Resultatet blev Future Murder.
Finansiering var jo vanskelig, siger Andre og klør sig på hagen: - Norman og to andre som var med, hostede op med 60 procent, mens mine forældrene betalte 40 procent av budgettet. For at gøre det måtte de låne penge i banken med huset som sikkerhed. Uden dem havde vi aldrig klaret det.
Men hvis finansieringen til Future Murder var vanskelig, var det at lave filmen ikke mere enkelt. - Meget skete, nikker André. - Vi indspillede lige nord for Los Angeles. Lokale politifolk overvågede mange af "skydningerne" og vi var nødt til at låne nøgler til store indkøbscentre. Folk i Santa Barbara var stor set hjælpsomme. Men... André smiler: - ...alt gik ikke altid efter planen. En gang var Philip Bergeron (hovedrolleindehaver) ved at rode sig ind i en slåskamp, med en sindssyg nabo til filmningerne. Det var stress!
At få fat i udstyr, var også en kamp. Vi kringlede omtrent alt filmskolen havde af kamera, lyskastere og grip-gear. Andre studenter måtte udsætte sine eksamens-film for at assistere os. Det var jo aldrig gået uden!
Og så var der politiet! siger André og sukker, et dybt suk som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal tolke. - Vi havde afsat 1000 dollar til leje af politifolk, politibiler, spærring av gader og våbentilladelse. De fik lov at se indspilningsplanene før vi begyndte. Alligevel kom de efter os. Naboer anmeldte os og klagede over slagsmål flere ganger. For det meste gik det fint, men af og til måtte vi lure dem... André tager en kunstnerpause og læner sig tilbage i stolen før han fortsætter:
Våben scenerne var grunden til postyret. Vi havde så mange våben at politiet ikke ville godtage det. Så vi leverede dem en "forfalsket indspilningsplan med mindre action. De gik på den! I et indkøbscenter fik vi også en vagt i hælene. Vi skjulte kameraet når han kom forbi, og filmede videre når han var gået. Sådan fandt vi altid en løsning på det. Sådan er det at indspille film med lavt budget.
"Casting" var heller ikke en enkel proces. Hundredvis af ægte Hollywood-skuespillere kom til casting. Aftalen er at de medvirkende får sin del så snart filmen går i overskud. - Philip (Bergeron) havde en intensitet som ingen andre matchede og overbeviste os med det samme, forklarer André. - Under indspilningerne var han helt utrolig. Før de mest intense scener kunne han ligge på gulvet, hylerventilere og skrige "Fuck, Fuck, Fuck". Så var han klar til rollen som paranoid kirurg.
Og det er selve indspilningen André bedst kan lide ved filmskabelse. - Enkelte regissører siger at det er på klippebordet det sker. Det synes jeg er noget sludder! Det er, hvad man laver imens man indspiller som er vigtigt, det er da der det gælder! Ellers bliver det en evig yoyo mellem så om så.
At arbejde med skuespillerne på settet er kanon sjovt, det udarter sig altid forskelligt. En god producent er også guld værd, og gør at jeg som regissør kan slappe av og gøre mit job ordentlig. Han hjælper med at realisere fantasierne, om det så skal "regne" på en solskinsdag.
For tiden arbejder André for produktions - selskabet Paradox i Oslo. Han har bl.a. lavet en reklame for Bama med Ole Gunnar Solskjær og desuden en sag for Volkswagen Passat. - I Skandinavien kunne jeg ikke have et bedre job. - Jeg elsker at lave reklamefilm og samarbejde med kreative mennesker. Den absolutte drøm er at arbejde med storsatsninger i Hollywood. Men vejen dertil er nok lang og kringlet.
André er også i gang med at planlægge en ny psykologisk thriller. Manuset skal renskrives så snart han og Norman får tid til at mødes. Dreamworks, selv samme selskab der huserer Spielberg, har vist interesse i projektet fra de to. Det er en stor motivationsfaktor. I fremtiden har også André lyst til at lave en norsk krigsfilm, men det vil tage både tid og penge.
André drikker resten av colaen, trækker den mørkeblå duffelcoat rundt om sig og slænger den sorte taske med reklame for "Canal +" rundt om skulderen. Så går vi ud i den mørke og kølige Oslo kvæld. I morgen har André en lang dag foran sig med reklame - produktion i Paradox. Men før det skal han hjem i lejligheden og slappe av med "Patrioten" på video. - Nogle gange er det dejligt bare at se film, smiler han og forsvinder ind i sin Ford Sierra.
