Connery

Freestyle DM i Avoriaz

Freestyle ski er ikke længere bare en sport. Det er en stilart. Sporten og miljøet er vokset enormt de sidste 3-4 år og konkurrencerne og skifilmene bliver flere for hvert år. I år afholdes DM i Freestyle igen i Avoriaz og det bliver et brag af en fest!

Her er varmt. Men selvom solen står i stik syd og skinner fra en fuldstændig skyfri himmel, går der alligevel en stille vind henover de hvide, sneklædte bjergsider og over den lille bakketop hvor jeg og resten af menneskemængden er samlet. Det er en fest.

Flere hundrede mennesker er spredt fra hvor jeg står og ned langs med skibakken. Folk står i skibukser, t-shirt og solbriller. Der er øl, sodavand og sandwiches. Folk griner og hygger sig. Der tages en velfortjent middagspause efter en formiddag på løjperne. En lille flok drenge har endda slæbt deres egen grill med op og står og kæmper med hver deres hjemmelavede hotdog.

Der er gået et år siden sidst vi alle stod her i samlet flok. Flere hundrede mennesker er mødt op atter en gang, her i Avoriaz, midt i de franske alper for at overvære dette event. Klokken er slået. Konkurrencen er startet. Første skiløber er sendt afsted. Der går et sus og en måben gennem publikum idet første deltager, i svimlende fart, flyver ud over et kæmpe hop på bakken. I den mest nonchalant og afslappede stil roterer han gennem luften, flere gange rundt om sig selv, med hovedet nedad og benene trukket helt ind til kroppen. Publikum brøler og kameraer blitzer fra tilskuerrækkerne. Efter en 30 meters flyvetur i godt 5 meters højde lander han perfekt og står ubesværet videre ned ad bakken mod næste hop - Baglæns! Danmarksmesterskaberne i freestyle ski er skudt i gang.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
Ovenstående scenarie er inspireret af DM i freestyle i Avoriaz sidste år. For første gang nogensinde blev konkurrencen afholdt i det franske Avoriaz, der ligger lige på grænsen til Schweiz. Det er et yderst spektakulært event og i år vil de danske arrangører igen forsøg at overgå sig selv. Deltagerantallet er stigende, arrangørerne har fået gode samarbejdspartnere i frankrig og niveauet er højere end nogensinde før. Udover disciplinen 'slopestyle' (omtalt ovenfor) som af mange betragtes som DM's mest populære disciplin består DM også af konkurrencerne skier/boarder- cross, pukkelpiste og den også meget populære 'halfpipe'.

Lørdag tager jeg afsted til Avoriaz. Konkurrencen starter mandag d. 6. februar og fortsætter indtil fredag d. 10 hvor der afholdes finale i slopestyle. Jeg tager derned med et arsenal af videoudstyr for sammen med nogle venner, at dokumentere størstedelen af eventet på digital video. Ligesom i fjor vil det endelige videomateriale igen blive brugt som supplement til en ny skifilm, der skal udkomme til efteråret. Sidste års konkurrence blev filmet fra alle leder og kanter og kan bl.a. ses i denne sæsons skifilm, 'Supermen'.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
Efter en uge med hæsblæsende aktivitet i Avoriaz's perfekt formede og shapede snowpark, drager mange turister hjem igen, blot for at blive erstattet af nye entusiaster der kommer for se Danmarkshistoriens første 'Invitational'-konkurrence i freestyle ski og snowboard. En 'Invitational' konkurrence er et privat arrangement hvor arrangøren eller arrangørerne har sendt personlige invitationer til bestemt udvalgte danske talenter, der har udmærket sig på den danske scene. Arragementet hedder 'Frostgun' og vil præsentere de absolut bedste freestyle-skiløbere og snowboardere i Danmark.

Avoriaz er lækkert placeret midt i Europas største skiområde, Les Portes Du Soleil (Solens porte), der er et enormt område med lækkert terræn, offpiste-muligheder og treeskiing. Jeg bliver hængende her til d. 22 februar og vil fortsætte med at dokumentere og filme turen og Frostgun-arrangementet. Resultatet af optagelserne vil kunne ses i næste skifilm, der udgives til efteråret.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
For de forskellige deltagere og halv-professionelle skiløbere er eksistensen af skfilm rimelig essentiel. Eftersom de enkelte skimærker og skiudstyrsfabrikanter har svært ved at få udstillet deres produkt her i Danmark pga manglende faciliteter og arrangementer, er skifilm blevet et af de medier som industrien bruger til at blive set.

Skifilmene er desuden med til at fremme tilvæksten til miljøet i Danmark. Idoler og idealer skabes og de bedste af de bedste løbere beviser at dansk freestyle ski er i stærk vækst. Det er fantastisk god underholdning og perfekt til at sætte på DVD-afspilleren en uge eller to inden turen går sydpå til alperne eller nordpå til de norske fjelde.

Kulturen omkring freestyle er mere og mere udbredt. Man kan således følge udviklingen her i Danmark: I de danske skiklubber, på bestemte hjemmesider og fora på nettet og i Vallåsen (Dåsen) i Sverige hvor Københavns skiklub har skaffet rescourser til at opstille en mini-snowpark hvor danske freestylere kan tage på weekend ture for at træne. Forskellige 'Urban'-arrangementer stiger også i frekvens og det er blevet mere normalt at se danskere tage skiene på i de danske byer og ved s-togstationer for at hoppe ud over og 'grinde' på (glide på) gelændere og afsatser - og som regel altid fulgt af en person tila t dokumentere det med et videokamera.

For første gang kan man i år også spille på resultaterne til DM i freestyle ski og snowboard på www.betbutler.com.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
Ude foran spillestedet 'The Place' i Avoriaz er en kæmpe menneskemængde samlet. Musikken drøner ud af højtalerne og stemningen er på sit højdepunkt. Det er blevet sent på eftermiddagen og solen er på tilbagetog. Det er langsomt begyndt at blive lidt koldere. Det skræmmer dog ikke de hundredevis af fremmødte der alle står klemt sammen oppe foran præmieoverrækkelses-podiet. Højt humør og fadøl holder stemningen og menneskene varme og hele selskabet, samlet her udenfor i de efterhånden lidt koldere temperaturer, oser af forventning - bogstaveligt talt. En efter en bliver deltagerne kaldt op til podiet for medaljeoverrækkelser og resultaterne er overraskende. Yngre og nyere talenter indtager podiepladserne og vidner om en tendens i Danmark. Sporten er blevet mere omtalt og flere og flere unge prøver deres talenter af på skiturene.

Næste år er vi i 2007 og omtalen i pressen, de danske skifilm og de svirrende rygter lover et DM større og mere spektakulært end vi nogensinde har set før: Tusindvis af gæster og op mod tohundrede deltagere. For denne omgang er konkurrencen slut, men natten er ung. Overrækkelsen er gennemført og de næste 6-8 timer kulminerer de sidste 7 dages stemningsopbyggende konkurrencer i en kæmpe fest i Avoriaz på de lokale barer og diskoterer - og jeg lover at være der med kameraet!

Her er relevante links hvis du vil vide mere.

http://www.funmakers.redline.dk
Læs om skifilmen Supermen og køb den som opvarmning til næste skiferie.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.dminfo.dk
Her kan du læse ALT om danmarksmesterskaberne i freestyle ski og snowboard.
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.riders.dk
Hele danmarks forum for skisport, snowboard, surfing o.l.
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.frostgun.dk
En superfed hjemmeside om danmarkshistoriens første 'invitational'-konkurrence. Læs om deltagerne og arrangementet.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.betbutler.com
Her kan du spille på resultaterne til DM i freestyle ski og snowboard. Klik på 'Snowboard' ude i menuen til venstre.
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.snowparkavoriaz.com/
Avoriaz gør MEGET ud af at have gode faciliteter til freestyle ski!
Freestyle DM i Avoriaz
http://www.avoriaz.com
Base for danmarks største skiarrangementer til dato.
ANNONCE
Freestyle DM i Avoriaz
Del

Seneste nyt

Annonce