Connery

Frederik og Mary

Alle snakker og skriver om det, så Connery.dk skal da ikke være en undtagelse!

Lad det dog være sagt med det samme. Dette er den første og eneste artikel på Connery.dk om det brullup. Når du har gennemlæst denne artikel, kan du læne dig tilbage og glæde dig over, at fra samme øjeblik er Connery.dk udråbt som Frederik og Mary fri zone!
ANNONCE
Frederik og Mary
Magen til hystreri omkring et bryllup skal man lede længe efter. Hvorfor er det lige så specielt, at en mand og en kvinde skal giftes? Ja ok - den ene er kronprins og den anden er fra tasmanien, men så er det da heller ikke mere specielt. Eller er det?

Hele den kongelige familie klapper i deres små hænder, for nu har de endnu en anledning, til at drikke sig stangberusede og opføre sig som almindelige mennesker gør, med pinlige kommentarer, sjove episoder og hor til følge. Sikke en oplevelse.

Indtil for ca. syv dage siden, var jeg dog af den overbevisning, at der dog havde fulgt en enkelt god ting med det skide bryllup. Carlsberg Crown! Men også her blev jeg skuffet. En blanding af pilsnermalt fra Schackenborg og tasmansk aromahumle, har resulteret i en tynd omgang sjask, der smager af absolut intet.

De 6,4% kompencerer dog lidt for den manglende smag og jeg er da ret overbevist om, at de har fiflet lidt med den kongelige bryg. Den går direkte i blodet! Det bliver nok lidt af en oplevelse, at se Prins Henrik efter to flasker af sin egen vin og en sixpack Carlsberg Crown.

Her er der så endnu en fejl. Carlsberg Crown fås ikke i en sixpack - næ nej, man kan kun købe en fourpack. Procent- og genstandsmæssigt svarer denne fourpack til en sixpack, men så holder det positive da absolut også op.

Husk at Carlsberg Crown skal serveres i høje slanke glas!


Tilbage til bryllupet. Hele centrum af København spærres af i forbindelse med den tur Frederik og Mary skal have i en hestevogn. Kanon ide at sætte hele Danmarks hovedstad ud af drift. Kunne de to ikke blive gift på en søndag?

En søndag ville være optimal, for der ligger alle de unge mennesker alligevel med tømmermænd og sumper i en eller anden park, eller stener en håndfuld DVD'er, mens der ædes junkfood og skylles efter med cacao og cola.

Nu vi er ved det, hvad så med den gamle tradition om, at det er brudens far der skal betale gildet? Hvem betaler dette gilde? Det gør du og jeg... tyg lidt på den!

Det var hvad vi havde valgt at berette om det bryllup. Husk at Connery.dk fra nu af er Frederik og Mary fri zone!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce