Connery

Freddy Vs. Jason

80'er blodbad så det vil noget!

Freddy Vs. Jason
Freddy Vs. Jason
En cocktail af filmhistoriens værste seriemordere. Nyrenoveret og finpudset.

Vi kender den alle, Nightmare On Elmstreet, med barnemorderen Freddy Krueger, som bliver offer for en brand, påsat af byens vrede forældre, der vælger at tage loven i egen hånd.

Trods sin død, lever han videre i børnenes mareridt, og fortsætter med at dræbe indtil den dag forældrene finder en måde at lære børnene, hvordan de kan styre deres drømme, og Freddy bliver glemt.

Freddy giver ikke op, og vil gøre alt for at få børnene til at "huske" ham igen.

Han får derfor hjælp af vanskabningen Jason Voorhees, morderen fra Fredag d. 13, som led druknedøden fra barnsben. Hans målgruppe er ikke børn, men teenagere. Og hans motiv er hævn for den manglende hjælp, da han druknede i Crystal Lake på en lejrtur, velvidende at lederne havde for travlt med at dyrke sex.

De to laver et samarbejde, hvor Jason får sin tørst slukket ved at slå ihjel på Elmstreet, og Freddy får æren af mordene, og får derved byen til at "huske" ham igen.

Men løfter kan jo også gå galt selv for den bedste seriemoder, og Freddy og Jason forbliver ikke bedste venner..

Filmen er tydeligt inspireret af de gamle 80ér gyser klassikere, så der er ikke sparet på blod og afrevne lemmer. Ideen med at få to kendte mordere med i samme film er god nok, dog har filmen nogle forklaringsproblemer hist og her.

Filmen er på sin vis meget sej, men man skal udelukkende gå ind og se den for underholdningens skyld og ikke mindst fordi man er tilhænger af denne genre.

Skuespillere: Robert Englund, Ken Kirzinger mfl.

Instruktion: Ronny Yo
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce