Efter at have stået som et ikonisk symbol på New Yorks skyline i mere end et århundrede, kræver en fransk politiker nu, at USA returnerer en af deres mest berømte vartegn – Frihedsgudinden.
Det er den franske centrum-venstre politiker Raphael Glucksmann, som under en nylig konference for sin Place Publique-bevægelse satte gang i debatten. Med en stikpille rettet mod USA’s nuværende politiske kurs og anspændte relationer mellem USA og Europa, udtalte Glucksmann kort og kontant:
“Giv os Frihedsgudinden tilbage.”
En gave med historiske rødder
Frihedsgudinden har stået på Bedloe’s Island (i dag Liberty Island) siden 1886, men det er de færreste, der tænker over, at hun faktisk er fransk. Den imponerende statue blev designet af den franske billedhugger Auguste Bartholdi og finansieret gennem bidrag fra det franske folk. Ideen bag statuen blev fremsat i 1865 af den franske politiske tænker og anti-slaveri-forkæmper Edouard de Laboulaye som en hyldest til USA’s 100-års jubilæum for uafhængighed og som et symbol på venskabet mellem Frankrig og USA.
Statuen blev sendt fra Frankrig til New York den 17. juni 1885, hvor den siden har været et fast vartegn – ikke bare for byen, men også for selve idéen om frihed og håb. Den har også en “lillesøster”, som står i Paris ved floden Seinen.
Politisk statement eller seriøst krav?
Glucksmanns udmelding skal selvfølgelig ses i lyset af den nuværende politiske spænding mellem USA og Europa, især med den tilbagevendende skikkelse af Donald Trump på den amerikanske politiske scene. Han brugte statuen som en metafor for de værdier, han mener USA er ved at svigte.
Han kritiserede blandt andet USA’s håndtering af ytringsfrihed og videnskabelig forskning og konstaterede skarpt:
“Vi siger til de amerikanere, der vælger at støtte tyrannerne, og som fyrer forskere for at kræve videnskabelig frihed: Giv os Frihedsgudinden tilbage.”
Retur til Paris?
Selvom udtalelsen formentlig er mere politisk teater end en konkret diplomatisk forespørgsel, rejser den spørgsmålet om symboler og deres betydning i moderne geopolitik. For hvad gør man, når det, der engang blev givet som gave, pludselig føles som om, det ikke længere repræsenterer de værdier, det var tiltænkt?
Frihedsgudinden står stadig stolt i New York – men måske blæser der nye politiske vinde fra Europa.