Motor

Fra Tjernobyl til Tesla: Forskere vil bruge atomaffald som batteri

Tanken om at genbruge atomaffald lyder måske som noget, der hører hjemme i en dårlig sci-fi-film fra 80’erne.

Fra Tjernobyl til Tesla: Forskere vil bruge atomaffald som batteri
Foto: D5481026, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 28. februar 2025

Men amerikanske forskere mener det seriøst: De har udviklet et batteri, der kan suge energi fra radioaktivt skrald og omsætte det til strøm til elbiler.

Ja, du hørte rigtigt. Atomaffald – den slags, vi normalt graver ned i betonbunkere og håber, at ingen nogensinde graver op igen – kan potentielt drive din fremtidige elbil.

Hvordan fungerer det?

Forskere fra Ohio State University har designet et batteri med scintillatorkrystaller (nej, det er ikke navnet på et nyt EDM-band), der lyser op, når de udsættes for gammastråling.

Det lys kan så fanges af solceller, som konverterer det til elektricitet.

Resultatet? Et radioaktivt batteri, der ikke bare giver strøm, men også kan få din bil til at lyse op som et diskotek, hvis tingene går helt galt.

Elon Musk flippede ud på myndighederne efter dødsulykke i Tesla: “Det er for sent”

Læs også: Elon Musk flippede ud på myndighederne efter dødsulykke i Tesla: “Det er for sent”

Er vi så tæt på at køre rundt i en mini-atomreaktor?

Nej, ikke helt. Lige nu er batteriet på størrelse med en lille terning – altså ikke noget, der kan drive din Tesla Model 3 længere end en tur ned til kiosken.

Teknologien er stadig i sin spæde start, og forskerne indrømmer, at der er “plads til forbedringer” – hvilket er forskersprog for: “Det virker teknisk set, men ikke godt nok endnu.”

Men idéen er ikke tosset. Hvis teknologien udvikles, kan batteriet bruges i områder, hvor der alligevel er radioaktivt affald.

Ja, det lyder lidt skummelt, men hey – hellere bruge skidtet til noget fornuftigt end at lade det ligge og gløde i tusind år.

Bliver det en realitet?

Indtil videre er det hele lidt af en dyr fornøjelse. Så nej, vi skal nok ikke forvente en “Nuclear Edition” af VW ID. Buzz lige foreløbig.

Men forskerne er optimistiske og mener, at atombatterier kan blive en niche-teknologi i energisektoren.

I mellemtiden kan vi jo håbe, at solid-state batterierne – dem, som bilproducenterne har lovet os i årtier – en dag rent faktisk bliver til noget.

VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Læs også: VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler