Fra stumfilm til bløde sæder: Biografernes begyndelse i Danmark

I dag er det en selvfølge at smutte i biografen, smide sig i et blødt sæde og lade sig opsluge af de nyeste blockbusters.

Men hvordan startede det hele i Danmark?

Fra kighuller til biografsale

Biograferne i Danmark startede i begyndelsen af 1900-tallet, men filmmediet var allerede blevet vist i mindre formater i slutningen af 1800-tallet.

De første filmforevisninger i Danmark fandt sted i 1896, kun et år efter at brødrene Lumière i Frankrig havde revolutioneret verden med deres Cinématographe.

Dengang blev film fremvist som en del af markedsforlystelser, hvor nysgerrige sjæle kunne betale for at kigge ind i en kasse og se små filmsekvenser.

Men biograferne, som vi kender dem i dag, tog for alvor fart i 1904, da Peter Elfelt, Danmarks første filmfotograf, åbnede den første permanente biograf, Kosmorama, i København.

Det var her, danskerne for første gang kunne sætte sig i en mørklagt sal og opleve en film på det store lærred – en oplevelse, der hurtigt blev populær.

Stumfilm og de første danske stjerner

I biografens tidlige dage var film uden lyd, men det betød ikke, at oplevelsen var stille.

En pianist eller et lille orkester sørgede for stemningsfuld live-musik, mens skuespillere mimede sig gennem de ofte dramatiske og humoristiske scener.

I Danmark blev Nordisk Film, grundlagt af Ole Olsen i 1906, hurtigt en af verdens førende filmproducenter.

Studiet blev kendt for sine ambitiøse produktioner og var i en periode blandt de største i verden.

Valdemar Psilander var en af tidens helt store stjerner – en dansk skuespiller, der med sin intense udstråling blev en af Europas bedst betalte filmstjerner i 1910’erne. Han medvirkede i over 80 film, før han døde tragisk i 1917.

En anden bemærkelsesværdig figur var Asta Nielsen, der med sin stærke skuespilstil og karismatiske tilstedeværelse blev en af verdens første internationale filmstjerner.

Hun brød igennem med filmen Afgrunden (1910), hvor hendes rolle som en sensuel kvinde var chokerende for datidens publikum.

Asta Nielsen blev en kæmpe stjerne i Tyskland, hvor hun slog sig ned og dominerede stumfilmscenen i årtier.

Fra stumfilm til talefilm – og biografboomet

I slutningen af 1920’erne skete den næste store revolution i biografhistorien: Lydfilmen.

I 1929 kom den første danske tonefilm, Præsten i Vejlby, og det ændrede alt.

Publikum ville nu høre deres skuespillere tale, og biograferne måtte opgradere deres udstyr for at følge med.

I 1930’erne og 40’erne blomstrede biograferne, og folk strømmede til for at se de største stjerner på lærredet.

Poul Reumert, Gunnar Lauring og Ib Schønberg var blandt tidens største navne, mens Bodil Ipsen både strålede som skuespiller og senere blev en anerkendt filminstruktør.

Biografens storhedstid – og fremtiden

Efter Anden Verdenskrig blev biografen endnu mere populær, og i 1950’erne var det den foretrukne underholdningsform i Danmark.

Men med fjernsynets fremkomst i 1960’erne begyndte biograferne at miste terræn, og i de følgende årtier måtte de kæmpe for at overleve i en ny medievirkelighed.

I dag er biografoplevelsen stadig noget særligt, selvom streamingtjenester og hjemmebiografer har ændret vores filmvaner.

Biograferne har overlevet alt fra teknologiske revolutioner til pandemier, og selvom de ikke er lige så dominerende, som de engang var, er der stadig noget magisk ved at se en film på det store lærred.