Fra Hellerup til Tønder Festival

Guderne skal vide, at jeg hverken er ekspert i jysk etikette, folkemusik, ja nogen vil sige i folk overhovedet. Derfor virker det på sin vis aparte, men på sin vis også på sin plads, at jeg satte mig for at køre til Sønderjylland for at opleve dette mekka for seniorer med cowboy-hatte i et helt rent og uvidende mindset. Ingen yndlingskunstere, som en musikanmelder vil give gode karakterer på forhånd, ingen større viden om noget som helst brugbart i kontekst af den musik, der dominerer Tønder festivalen. Så enjoy kære læser, musikanmeldelse af en festival fra en total ”analfabet”!

Setuppet
Min kone, barn og jeg lejede en autocamper og kørte lidt rundt i Jylland, inden vi slog retningen mod Tønder med ankomst torsdag eftermiddag, hvor festivalen for alvor går i gang. Allerede ved indkørsel til byen stod det klart for mig, at dette ikke var en festival for de tre mennesker i Tønder ”der godt kan lide noget med det der guitarmusik”. Der var proppet med mennesker, biler og andet godtfolk – ca. 15.000 mennesker fylder sgu noget i sådan en flække tænkte jeg.

Den velkendte southern hospitality var ikke lang tid om at vise sig, da jeg kortvarigt holdt ind til siden ved en automekaniker for at vente på Connery’s anden udsendte musikanmelder. ”Du har ikke tænkt dig at campere her!?!”. Nej kammerat, jeg holder delvis på fortorvet i en kæmpe autocamper og taler febrilsk i telefon for at finde en kammerat. ”Nej jeg skal nok flytte mig, skal bare lige finde en kammerat”, fik jeg svaret. ”Ja for du skal altså ikke campere her”. Nej goddag mand økseskaft! Efter at have hentet musikanmelder 2 (Pallisgaard) og holdt i en gedign kø ind til pladsen kom vi frem til den smukke ”Vej 32”, som i alle andres øjne er et tilfældigt sted på en knoldet græsmark.

Her blev mine kontornusserhænder og mad Excel skills for alvor sat ud af spil, da de ikke hjalp meget med at få en autocamper til at holde rigtig. De søde frivillige prøvede hvad de kunne og sagde: ”Der kan du godt få den ind, så stor er den heller ikke”. Det affødte selvfølgelig et kækt ”Det sagde hun også i går” fra undertegnede, men klapsalverne udeblev og der blev bare tørt konstateret ”Fandeme ikke noget jeg hører, må kun være dig”.
Ahh that southern hospitality…

Festival/campingpladsen
Jeg burde nok havde forestillet mig en høj gennemsnitsalder, da jeg hørte det var en festival fokuseret på folkemusik mv., og jeg burde nok yderligere have tænkt på det, da jeg så flere på vej over græsmarken med deres rollator, men lad os bare slå det fast; det her er primært et ældre publikum med en estimeret gennemsnitsalder på +50 år. Sjældent har jeg set så mange cowboy-hatte og hoftelidelser. Med det sagt, så spillede det hele faktisk ret meget. Pænt, rent, flotte scener med god lyd (især Bolero, Visemøllen og Pumpehuset er nogle meget specielle scener, som giver en helt speciel stemning). 

Samtidig er man helt sparet for unge tosser, der ikke forstår at hegne er til at holde styr på køer og ikke pisse op af. Og da vi samtidig havde autocamper med strøm, rindende-vand toiletter og varme bade, så var der altså ikke et øje tørt. Og apropos det, fandt jeg ud at jeg åbenbart er voldsomt allergisk overfor det jyske græs, så der var bogstavlig talt ikke et øje tørt.

Musikken
Sean Rowe – med en blanding af Leonard Cohen-agtig stemme og den brune lyd gav Sean Rowe en virkelig behagelig koncert i Boleros flotte rammer. Senere optråde han på en anden side ved siden af festivalens største scene (Open Air), men der blev han røvrendt af lydprøver på netop den scene. 4/5

Hans Theesink – en hollands/dansk sing-along julemand som virkelig var indbegrebet af hygge og god til at få publikum med. Også her kom Bolero scenen igen virkelig til sin ret med en steming af cirkus/Moulin Rouge. Eneste fejlskud fra Hans var hans sang om den der dumme coronavirus – gjorde sig ikke godt til hans stil 3/5

Hogslop String Band – Hvordan Tønder Festival havde overtalt de vildeste rednecks fra Tennesse til at rejse uden for staten og så til Tønder af alle steder forstår jeg ikke, men hold da kæft jeg var taknemmlig. Det var det største energiboost af countrymusik på hele festivalen med Mick Øgendahl lookalike på bas og en forsanger der tydeligvis splittede træstammer om dagen og spille guitar og mundharmonika om aftenen. Mick på basen var så overgearet og gakket at de andre bandmedlemmer blot sagde ”Whoever is feeding that guy lsd, please stop!” 5/5

Red Hot Chili Pipers – som navnet kækt angiver er det selvfølgelig et spil på det verdenskendte Red Hot Chili Peppers blot med sækkepiper i fuldt flor, men så stopper lighederne også. For bandet er sgu mere en gimmick end reelt musik. Og når man har hørt Da Rude – Sandstorm på sækkepiber, så kan man ikke mere. 2/5

Cedric Burnside – har egentlig aldrig været så meget til blues, og Cedric fik mig ikke på andre tanker. Totalt plunkende og kedeligt, blev en anelse bedre, da han fik en gut med på trommer, men spændende blev det aldrig. 2/5

Deruodover hørte jeg lidt spredte koncerter hist og her, men føler ikke at jeg med oprigtighed kan give dem en fuld anmeldelse. Fordi jeg tænker så meget på nogle musikeres følelser.

Mad/drikkevarer
Festivalen havde et ganske udmærket udvalg af mad, men jeg blev ikke blæst synderligt bagover af noget af det. Om jeg overhovedet skulle have forventet mig noget andet af Sønderjylland er måske min fejl, og apropos fejl gik jeg glip af det store sønderjyske kaffebord om fredagen, som må have været et højdepunkt. Ligeledes var øl til den dyre side 50-65 kr. for 0,4 liter.
Men der var hvad der skulle være af forskelligt udvalg og altid med smilende personale, så får maden og drikkevarerne samlet set 3/5 i karakter.

Konklusion
Fordommene var mange, da undertegnede bevægede sig langt væk både fysisk og mentalt for at prøve noget nyt i form af Tønder Festival. Men jeg må sige, at jeg blev omvendt – måske ikke til country, men til den fantastisk rare og hjemmelige stemning, som festivalen giver, og som er noget heeeeelt andet end enhver anden festival, jeg har været til i mit liv.
Samlet giver jeg festivalen 4/5 – hvis jeg havde været en kæmpe folke- og countrymusikfan, så var det nok blevet til fuld plade. Så er det dig, og har du fået en ny hofte, der skal svinges rundt, så kan jeg stærkt anbefale Tønder Festivalen.