Gaming

Forza Horizon 5 åbner op for Horizon Realms – og PlayStation-spillere får endelig adgang til festivalen

Nye biler, nye baner og et strejf af Lamborghini-galskab venter i midseason-opdateringen – og nu også på PS5.

ans af Forza Horizon 5 kan godt spænde hjelmen – for den nye opdatering Horizon Realms ruller ud i dag, og med sig bringer den både gensyn med tidligere Evolving Worlds, en spritny Stadium Track, fire nye reward-biler og en længe ventet PlayStation 5-lancering.

Endelig Forza til PlayStation

For første gang nogensinde rammer Forza Horizon 5 PlayStation 5 – og hvis du har købt Premium Edition, kan du allerede køre løs i dag, den 25. april. Standard- og Deluxe-udgaver låses op fra den 29. april, og dermed er Horizon Festival nu åben for alle platforme – inklusiv Xbox, PC og Steam.

Horizon Realms: 12 verdener, én kæmpe opdatering

Den nye Horizon Realms-funktion samler 11 tidligere tidsbegrænsede Evolving Worlds plus en helt ny bane i stadionområdet. Du kan nu frit udforske dem alle, samle Accolades, jagte nye Achievements og selvfølgelig låse op for eksklusive biler – både på Xbox og PlayStation.

Tilføjelsen byder også på 17 nye Achievements, 45 Accolades og hele 111 Trophies til PS5-versionen. Completionists, I er advaret.

Fire nye biler med personlighed

Den helt store trækplaster er selvfølgelig bilerne – og Horizon Realms skuffer ikke:

2024 Lamborghini Revuelto
Den mest kraftfulde Lamborghini nogensinde – en hybrid på 1001 hk, kombineret af V12 og tre elmotorer. Den tager hjørner som en dans og leverer ren superbilsmagi.

2023 Lamborghini Huracán Sterrato
En rallymodificeret Huracán med off-road DNA, 601 hk og et dedikeret “Rally”-knap. Sidste Lambo med V10 og den første, der kræver mudder under dækkene.

2018 Lotus Exige Cup 430
430 hk i en ultralet skal. 0–100 km/t på 3,3 sekunder. Den her er bygget til den rendyrkede køreglæde – og banekørsel af den bedste slags.

2022 Hennessey Mammoth 6×6
Jeps – seks hjul, voldsom attitude og “mere er bedre”-mentalitet. Et monster til dine vildeste off-road-eventyr i Horizon Mexico.

Og meget mere…

Opdateringen leveres sammen med Nissan Retro Rides Car Pack, og du kan forvente endnu flere biler, badges og udfordringer i den kommende periode. Horizon Festival fortsætter – nu i Realms-størrelse.