Forza Horizon 2 [Anmeldelse]
Forza er tilbage med manér! Wrooooooom
Hurra! Her er et bilspil der vil frem i verden!
Forza Horizon 2
Let me refrase: Forza Motorsport Horizon 2 er et gennemført spil. Og så er det let tilgængeligt.
For de af jer der ikke er indviede (Playstation og PC people) er Forza Motorsport, en racingserie der igennem en årrække er udkommet til Xbox. Som de tidligere spil i serien, er Horizon 2, eksklusiv til Xbox. I sin tid kom Forza som en Pendant til Playstations Gran Turismo, som var ekstremt populært.
Lige for at starte med min baggrund for at reviewe dette spil: Jeg er inkarneret Playstation-fan, jeg har elsket de gamle Gran Turismo spil, og i og for sig også de nyere, selvom de har haft irriterende aspekter, som lange loading-tider og en tendens til at ville være meget seriøse. Jeg har for første gang stiftet bekendtskab med Forza, på den nye Xbox One.
Forza southern France!
Horizon 2 finder sted i det sydlige Frankrig og nordlige Italien, og det betyder selvfølgelig masser af snoede bjergveje, billedskønne omgivelser, og vilde high-end biler.
Horizon 2, er uden sammenligning det flotteste bilspil, jeg hidtil har stiftet bekendtskab med. Det tangerer Gran Turismo i lækre biler, og overstiger forventningerne, med en detaljeringsgrad der er mindblowing. Regndråberne på bilen varierer, støvkorn sætter sig hvor der har været vådt, og når det har regnet i spillet, tørrer banen gradvist, og ikke i en enkelt frame. Omgivelserne spænder vidt, og alt er flot, lige fra tørre vinmarker, til havnebyer og lange smukke motorvejsbaner.
Find din favorit
Der er over 200 biler i spillet, og det veksler lige fra eksotiske sportsvogne over rallybiler, til gamle firehjulstrækkere og helt nye hatchbacks. Min favorit er 2011 Audi RS3 Sportback, med 2.5 liter turbo motor som standard. Men det er selvfølgelig ikke vildt nok.
Bil-listen er vild, og du har alt fra 1980 Abarth Fiat 131 til 2014 Lamborghini Huracán LP 610-4, som du kan spendere dine credits på.
Gameplay
Horizon 2 er et open world racing-game, og som spiller har man både solokampagne og multiplayerspil at veksle imellem. Man henstilles gang på gang til at føle sig som en moviestar-medvirkende fra Top Gear, der imellem løb, stilles over for udfordringer som: "Kør fra et fragttog", eller "følg med et fly der er ved at lette", eller "bevis at McLaren P1 stadig er en raket".
Spillet har flere pointsystemer. Du har et levelsystem, der giver dig gevinster og nye muligheder, hver gang du stiger et level. Points vinder du ved at vinde løb, og ved at lave sindssyge stunts eller bare vilde rekorder.
Et andet pointsystemer, er pengene. Du tjener selvfølgelig credits for hvert løb, og dem bruger du til at købe nye biler og til at opgradere dem. Det giver en naturlig fremdrift i spillet, men det går hurtigt, og inden længe har du en fornuftig racer.
I modsætning til konkurrenter, slipper du for at tage kedelige licences, og du sætter selv din sværhedsgrad. Det betyder at du som rookie, kan køre som en brækket arm, men at du som expert, selvfølgelig har væsentligt mange faktorer at tage i betragtning.
TL:DR
Forza Motorsport Horizon 2 er et virkelig godt bilspil. Det lider ikke under Gran Turismos forbandelse om at ville være for seriøst, og det gør det mere tilgængeligt for alle bilspilselskere. Som spiller sætter man selv sværhedsgraden, og det er en vigtig pointe at have in mente.
Det er billedskønt, og gameplayet er underholdende hele vejen igennem. Det der måske smutter mest, er at man ikke kan sælge sine biler igen. Hvis man vil af med en vogn, skal man i og for sig slette den, og det har man ikke lyst til.
Spilinfo
Anmeldt platform: Xbox One, Xbox 360
Release dato: 3. oktober, 2014
Pris: 549 DKK