Connery

Formel 1 sæsonen 2003

Så er den nye formel 1 sæson endelig så småt i gang

Formel 1 sæsonen 2003
2003 byder på en del regelændringer, som kun bidrager til at formel 1 bliver langt federe at se på for os, som trofast sidder klinet til skærmen hver anden søndag.

Den regel som jeg især tror vil sætte et nyt præg på formel 1, er reglen om, at man kun har en chance i kvalifikationen. Denne runde bliver kørt med flyvende start, sådan at kørerne har kørt en runde inden den som tæller. Det er derfor knald eller fald hvordan det kommer til at gå, og det vil sikkert fører til en del interessante startopstillinger. Tidligere har kørerne haft hele 30 minutter til at vise deres kunnen. Hvilket stort set altid har ført med sig, at de hurtigste biler og kørere har startet i front. For at gøre startrækkefølgen til lørdagens endelige kvalifikation fair for alle. Køres der om fredagen kvalifikation om startrækkefølgen, sådan at nummer 1 fra fredages kval. starter sidst om lørdagen og nummer 2 anden sidst.

Udover kvalifikations ændringerne er der også blevet foretaget ændringer i forbindelse med pointgivningen. Nu er det sådan, at der bliver givet point til de første 8 kørere (10,8,6,5,4,3,2 og 1 point). Dette bidrager til en mindre spredning på de to første kører i mål, som tidligere fik henholdsvis 10 og 6 point. Dette burde fører til at der skal mere end et par vundne løb til at snuppe VM-titlen og kampen om denne bliver meget tættere. Dette er vi jo kun glade for, da det nødigt skulle blive lige så kedeligt at se formel 1 i år, som det var sidste år, da Schumacher suverænt sejrede i det ene løb efter det andet.

Det Belgiske Grandprix bliver ikke til at finde i kalenderen 2003, da Belgien ville have at kørerne skulle indvilge i, at de ville kører uden tobaksreklamer på bilerne. Her var der stor uenighed blandt teamene, så Spa som tidligere har haft mange forskellige vindere på toppen af podiet, er desværre afskrevet. Især på Spa har starten været et stort spændingsmoment, da kørerne kort efter start, bliver konfronteret med et utrolig skabt u-sving til højre.

Der er sket en del flere regelændringer end de nævnte, men jeg tror ikke disse vil skabe markante forskelle for løbene. Der er også en del ændringer på tapetet, som endnu ikke er godkendt, som fx om kommunikation mellem bil, pit og kører skal forbydes. Dog er dette ikke blevet vedtaget endnu, nok mest af sikkerhedsmæssige årsager.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce