Connery

Formel 1 2006 #1

Så er det blevet tid til Formel 1 sæsonen 2006

På søndag går startskuddet til det første Grand Prix i 2006, og der er lagt op til en utrolig spændende sæson. Sidste år blev Schumacher besejret af Fernando Alonso og Kimi Raikkonen efter at have siddet solidt på tronen som formel 1 konge 5 år i træk. Også Ferrari måtte se sig slået af det blå-gule Renault team og de altid stærke McLaren Mercedes. Med 2 nye teams, flere kørerskift og en masse nye bil-konstruktioner, skal det nok blive en spændende sæson.


Renault:

Renault er klar med en ny model R26 med V8 motor. Renault var lidt sent ude med deres nye bil. Om det var planlagt vides ikke, men den tekniske direktør Bob Bell udtalte, at R26 først var planlagt køreklar d. 10. januar, så noget tyder på det. Renaults teamchef havde ikke stiftet bekendtskab med formel 1 sporten, før han af Benetton blev bedt om at overtage teamet og rede det fra flere fiaskoer. Man må sige, at han har formået at skabe et fantastisk stærkt team, som vi helt sikkert får meget at se til i 2006. Om de ender øverst på podiet, kan kun tiden vise, men de er i hvert fald et godt bud på en podieplads.

Fernando Alonso:

Han havde en fantastisk 2005 sæson, hvor han fuldt fortjent hev titlen som verdensmester hjem. Den kun 24-årige spanioler har en forhåbentlig lang karriere at se frem til. Alonso formåede dog at skyde sig selv i foden, da han i december måned proklamerede, at han havde skrevet kontrakt med McLaren Mercedes fra år 2007. Om Renault vil hjælpe Fernando Alonso til endnu en sejr og derefter give slip på ham, kan kun sæsonen vise, men opbakningen fra Renaults side bliver nok ikke så stor, som den ellers ville have været. Der skal dog ikke herske tvivl om, at Alonso er en stærk kører, og hvis kortene falder rigtigt, kan han sagtens genvinde titlen som verdensmester.

Giancarlo Fisichella:

Giancarlo Fisichella endte på en 5. plads i år 2005, hvilket i sig selv var en god placering, men han kom desværre til at stå i skyggen af hans suveræne makker Alonso. Fisichella trak det korte strå og fik næsten konsekvent en bil med problemer, hvilket ikke gav køreren de største muligheder for at vise sit værd. Om teamet vælger at satse mere på Fisichella i 2006, kunne man sagtens forestille sig. Især nu når Alonso allerede har proklameret sin afgang. Ingen tvivl om at Giancarlo Fisichella er en stærk kører, og får han en bil, der fungerer, og lidt opbakning fra teamet, kunne han sagtens ende øverst på podiet i 2006.
ANNONCE
Formel 1 2006 #1
McLaren:
McLaren har haft sine op- og nedture de sidste par år. 2005 var en af deres opture med en 2. plads i konstruktørernes VM. De har desværre haft mange problemer med at nå op på samme stabile niveau, de havde dengang Mika Hakkinen var på sit højeste. Det bliver spændende om McLaren har fået motoren til at virke optimalt, så den kan holde løbene igennem, for så får vi helt sikkert en masse at se til teamet i 2006. Hvis ikke, så er det lidt knald eller fald, hvor de ender i årets VM.

Kimi Raikkonen:
Kimi Raikkonen lå i stærk kamp med Fernando Alonso i 2006. Her var det dog Renault-manden, der trak det længste strå, og Kimi Raikkonen måtte tage sig af 2. pladsen. Ingen tvivl om, at hvis motoren vil det, så står Kimi Raikkonen overfor en rigtig god sæson i år. Det kan sagtens tænkes, at finnen har en fordel i, at Alonso ikke er så velset i Renault-lejren som tidligere. Om Raikkonen også er at finde hos McLaren til næste år vides ikke pt. Da der jo også skal gøres en plads klar til Alonso på teamet, så kunne det sagtens tænkes, at Kimi Raikkonen fx har skrevet kontrakt med Ferrari eller et andet stort team.

Juan-Pablo Montoya:
Juan-Pablo Montoya kom til McLaren fra BMW Williams i 2005. Han havde dog ikke den bedste start på McLaren karrieren, som voldte ham en del problemer. Dog fik han i løbet af sæsonen vendt nogle af problemerne og endte på en 4. plads. Nu er det blevet tid til endnu en sæson for teamet, og hvordan det kommer til at gå, bliver interessant at følge. Han har helt sikkert et stort potentiale inden for formel 1, men hans store temperament kan godt være en hindring for at nå helt til tops.
ANNONCE
Formel 1 2006 #1
Ferrari:
Ferrari oplevede en nedtur sidste år. Ikke pga. en dårlig bil eller specielt dårlige kørere, mere pga. de andre teams markante fremgang. Mange havde spået den stejlende hingst uovervindelig, men det blev slået fast sidste år, at det sagtens kan lade sig gøre at true det dominerende team. Rygterne går imidlertid på, at teamet er mere tændt end nogensinde. Sidste års fiasko skal vendes til en succes i 2006. Om dette holder stik, kan kun sæsonens Grand Prix'er vise, men det bliver helt sikkert spændende at følge Ferraris strike back forsøg.

Michael Schumacher:
Michael Schumacher, 37 år, 7 VM-titler, 84 Grand Prix sejre og 1248 VM-point i alt. Det er en fornem statistik, som Schumacher i år vil forsøge at gøre endnu bedre. Rygterne siger, at Michael Schumacher aldrig er set mere opsat end nu, og hvis det er rigtigt, hvem ved så, hvad vi har i vente. Det er i år, Michael Schumacher skal vise, at sidste år var en fejltagelse, at han ikke er blevet for gammel, og at han har det i sig endnu. Han endte på en 3. plads, hvilket var langt fra acceptabelt, for en mand der har stået øverst på podiet så mange gange som han. Med en ny bil i form af den nye Ferrari 248 er Schumacher klar til at kæmpe i endnu en sæson med fart over feltet.

Felipe Massa:

Brasilianeren er ny hos Ferrari og tager i år landsmanden Rubens Barrichellos sæde. Den kun 24-årige kører har tidligere kørt for Sauber, hvor han havde svært ved at tilpasse sig ordentligt. Han er blevet spået en god fremtid, og som kører for Ferrari bør han blive hjulpet lidt på vej. Han har endnu ikke gjort sig bemærket, da hans højeste Grand Prix-placering har været en 4. plads, men meget tyder på, at han får en noget stærkere sæson i år. Oddsene for at Felipe Massa vinder VM er meget små, men man kommer forhåbentlig - for Ferrari skyld- til at finde ham i toppen.
ANNONCE
Formel 1 2006 #1
Toyota:

Toyota er et forholdsvist nyt team, der havde sin formel 1 debut i år 2002. På trods af det har de allerede opnået en fornem placering som nr. 4 i 2005, hvilket er sjældent for et så grønt team. De har formået at gøre store fremskridt på utrolig kort tid, og hvis succesen fortsætter, får vi endnu mere at se til teamet i år. I løbet af foråret kommer Toyota med en ny version af deres TF106 og forhåbentligt kan den følge med de andre biler.

Ralf Schumacher:
Ralf Schumacher havde en blandet 2005 sæson, den startede rigtig dårligt, hvor han havde en del tekniske problemer med sin Toyota. Da de kom på banen med en ny version af deres bil, vendte billedet imidlertid, og Ralf Schumacher begyndte at få nogle bedre placeringer. Han endte på en 6. plads efter teamkammeraten Jarno Trulli. I år er udsigterne noget bedre, hvis han slipper for problemer med bilen, vil han helt sikkert være at finde i toppen VM-feltet.

Jarno Trulli:
Lige omvendt af, hvordan det gik for Ralf Schumacher, gik det for Jarno Trulli. Han startede nemlig sæsonen stærkt, og mange snakkede om at verdensmesterskabet skulle afgøres mellem ham og Fernando Alonso. Sådan blev det dog ikke, for efter opdateringerne af Toyotaen, havde Jarno Trulli svært ved at tilpasse sig den nye bil. Dette førte til en dårlig afslutning på sæsonen 2005 og sendte ham ned på en 7. plads efter Ralf Schumacher. Hvis han ellers har fået et bedre forhold til bilen, så bør han også være et stærkt kort for Toyota i 2006.
ANNONCE
Formel 1 2006 #1
Williams:


Mark Webber:
Mark Webber blev for nogle år siden spået til at være en af de mest lovende formel 1 kører. Han har dog ikke formået at bevise dette for omverdenen. Han er mildest talt løbet ind i en del problemer i hans karriere, som startede i 2002 for Minardi. Senere havde han to år for Jaguar, hvilket ikke fik kickstartet hans karriere. Og efter 1 år hos Williams, hvor de mildest talt havde store problemer hele sæsonen igennem, så venter folk stadig på beviser for, at denne mand skulle være det nye formel 1 håb. Denne sæson må han sørge for at træde frem og vise, at han ikke er lutter af dårlige resultater.


Nico Rosberg:


Nico Rosberg er kun 20 år gammel og er søn af den tidligere verdensmester Keke Rosberg, som netop vandt VM i en Williams-Cosworth. Nu har Williams så valgt at give sønnen en chance for at bevise sit værd. Han har i 2002 vundet det tyske Formel BMW og vandt sidste år titlen som international mester i GP 2. Han har ikke meget erfaring, men har han arvet nogle af sin fars gode gener, så bliver han helt sikkert spændende at følge i formel 1 sammenhænge.
ANNONCE
Formel 1 2006 #1
Del

Seneste nyt

Annonce