Verden iflg. Connery
Forkølelse
Hvorfor er verden så ond, at jeg skal rammes af dette inferno af snot og elendighed?
Du har sikkert prøvet det mange gange før. Du har det godt, og tænker ikke over, hvor dejligt det er at være rask, altså før du bliver ramt af en slem forkølelse. Du ligger pludselig i sengen med tungt hoved, snot op til begge ører, og er du rigtig heldig, så er der også som en ekstra bonus en omgang slimhoste inkluderet. Altsammen fantastisk lækkert! Sådan har jeg haft det i en uge nu, og det er ved at drive mig til vanvid.
Det startede ellers godt. Mandag i sidste uge startede jeg på mit nye studie, og vi havde en introduktionsuge som man har på alle universitetsstudier. Det var hamrende fedt så længe det varede, men da jeg vågnede fredag morgen kl. 5, var det som om en eller anden havde tævet mig 246 gange med en trompet, og næsen var mere stoppet end et S-tog i myldretiden.
Hyggeligt! Hvad gør man så? Ja, man forsøger at sove, men heller ikke det kunne lade sig gøre. Jeg sov sådan lidt, men kl. 7 kunne jeg simpelthen ikke sove mere! Irriterende. Hvad kan man så foretage sig? Jeg forsøgte med at se tv, men jeg måtte sande, at kvaliteten af det tv, der sendes om morgenen ikke er bedre end det, man kan se hver dag på Tv Danmark.
Pokkers også. Så forsøgte jeg at lave en varm drik. Jeg satte vand over til kamillete, men selvom dette gav en minimal forløsning, var resultatet det samme: Jeg var syg, og der var intet jeg kunne gøre ved det. Alligevel havde jeg planer for denne dag, så jeg ringede til hende jeg skulle mødes med og sagde, at jeg var klar.
Måske årets dumhed, men jeg gennemførte det alligevel. Jeg tog en hovedpinepille, og så ellers afsted mod Århus centrum. Heldigvis virkede pillen nedsættende, men det var alligevel umuligt for mig at slippe af med denne forbandede forkølelse! Vi mødtes og fik et par øl – klokken var nu tolv.
Vi gik ind til byen og jeg havde det pludselig helt fantastisk. Da jeg tog hjem ved tre-tiden, følte jeg det, som om jeg netop havde fundet en eller anden fantastisk kur til at komme af med forkølelsen på, men naturligvis havde jeg ikke det. Om aftenen kom kroppens revanche, for det eneste, jeg kunne denne aften, var at ligge og se ligegyldigt ol-tv, og det var vitterligt ikke spændende.
Lørdag morgen var helt fantastisk. Jeg kunne næsten trække vejret ud af det ene næsebor, men da klokken blev 14, var jeg allerede klar til at gå i seng. Fed måde at bruge weekenden på. Selvom kvaliteten af programmerne bliver bedre var det nu allerede fesent at være indlagt til at se tv en hel dag, når nu der er så meget man hellere vil. Heldigvis sendte Kanal 5 engelsk Premier League, og sammen med en fra kollegiet satte jeg mig til at se Manchester United give udtrykket ineffektivitet en ny betydning, indtil i overtiden, hvor Alan Smith fik udlignet.
Jeg vil gå hurtigt henover resten af ugen, men bemærke, at jeg til alle mine forelæsninger i denne uge har brugt mere tid på at snyde næse og hoste, end jeg har på at lytte og notere. Jeg sagde til mig selv tidligere i dag, at jeg er træt af livet, men det er forkert – der er mange mennesker, der har det meget værre end mig ude i den vide verden, men det kan jeg ikke tage mig af! Jeg er træt af at være forkølet. Jeg spiser lige en tudekiks, så må jeg vist hellere få pudset den næse. Host, host herfra…