Motor
Ford-logoet har en detalje, du aldrig har lagt mærke til
Det er vel en form for mandela-effekt.
Vi kender det alle sammen.
Man har set noget en million gange uden at tænke videre over det, og så pludselig… BAM! En lille detalje, der har været der hele tiden, men som aldrig har ramt radaren.
Det er præcis den oplevelse, som Ford-fans verden over nu har, efter en TikTok-bruger kastede lys over en “hemmelighed” i bilmærkets logo.
“Er det en fejl, eller har det altid været sådan?”
Ford-logoet er en af de mest genkendelige bilsymboler i verden. En klassisk blå oval med det ikoniske hvide “Ford”-navn i en elegant, svingende skrifttype.
Men der er noget mærkeligt ved det – eller rettere sagt, ved bogstavet “F”.
En TikTok-bruger ved navn Monica Turner delte en video, hvor hun viste to versioner af logoet.
Den ene havde en lille krølle på det andet ben af “F’et”, mens den anden var uden.
Hun lagde ikke skjul på sin forvirring: “Jo mere jeg kigger på det, desto mere ser begge forkerte ud.”
Krøllen, der deler vandene
Hvis du lige nu tænker: “Hvad snakker hun om? Ford-logoet har da aldrig haft en krølle på F’et!” – så har du muligvis glemt en vigtig detalje.
For svaret er: Krøllen har altid været der!
Ja, Ford-logoet har i over 100 år haft denne lille svungne detalje, men mange mennesker har aldrig lagt mærke til det.
Kommentarsporet under TikTok-videoen blev hurtigt fyldt med folk, der var i chok over opdagelsen.
En tidligere Ford-mekaniker trådte ind i debatten og forklarede, at logoer uden krøllen ofte ses på merchandise, men det officielle logo har altid haft det karakteristiske sving.
Der er ingen officiel forklaring på, hvorfor Ford valgte at tilføje den lille bue til “F’et”.
Nogle mener, at det er en æstetisk beslutning, mens andre spekulerer i, om det er en hyldest til Henry Fords søn, Edsel Ford, der overtog firmaet i 1919.