Ford GT i officiel Liquid Carbon specialudgave
En nøgen og toptunet GT
Ford har været på værkstedet, og er dukket op med en række opdateringer til deres superbil; Ford GT.
Opgraderingen ses ved at Ford nu har løftet effekten af deres villige 3.5 liters EcoBoost twin-turbo V6 motor, således den nu byder på 660 hestekræfter. Det er 13 nye heste, der bliver trukket igennem systemet.
I samme omgang er der blevet lavet lidt arbejde, for at forbedre motorkølingen, og en række nye luftindtag øger kølingen med op til 50%.
Desuden har Ford Performance nu valgt at køre titaniumudstødningssystemet fra Akrapovi? til standardudstyr.
Den opdaterede Ford GT kommer i to nye farver, den ene hedder Liquid Carbon, der går all-in på kulfiberlooket, og lader letvægtsmaterialet, der normalt gemmer sig under et par lag lak, stå helt frit - blot med en omgang klarlak som overtøj.
Desuden har man også valgt at opdatere den ikoniske Le Mans udgave, med de klassiske Gulf-logoer.
Ford har allerede påbegyndt leveringen af den opgraderede 2020 Ford GT, og produktionen planlægges at løbe frem til 2022.