Ford er klar med vildeste GT til dato
Ford GT Mk II
Ford løftede til årets Goodwood Festival of Speed, sløret for den stærkeste Ford GT nogensinde.
Modellen, der er skabt i samarbejde med Multimac, er en racerspeccet Ford GT Mk II, med en 3.5 liters EcoBoost-motor, der leverer: 700 hestekræfter!
Superbilen er blevet en realitet, baseret på Fords erfaringer fra motorsportsserien FIA World Endurance Championship. Her har man så forsøgt at presse mest muligt ud af maskinen, helt uden motorsportens regler, reguleringer og begrænsninger.
"Ford GT Mk II udløser dens fulde præstationspotentiale uden de kunstige performancebegrænsninger, som motorsporten ellers dikterer," forklarer Hau Thai Tang, produktudviklings- og indkøbschef hos Ford. "Den er det tætteste, Ford GT-ejere kan komme på racer-GT’ens Le Mans-vindende egenskaber og den fantastiske fornemmelse af at krydse målstregen."
Ford GT Mk II
Bilen vil blive produceret i kun 45 enheder, med en forventet salgspris på 1.2 millioner dollars.
Ford GT Mk II gemmer på den samme 3,5-liters EcoBoost-motor som motorsports- og gademodellerne med den forskel, at Mk II ikke er underlagt samme begrænsninger. Det gør Mk II til den stærkeste Ford GT hidtil, som er i stand til at yde 200 hk mere end racerversionen. Den 3,5-liters EcoBoost-motor kommer derudover med samme 7-trins dobbeltkoblingsgear som Ford GT, der i denne omgang er særligt kalibreret til banekørsel.
Ford GT, der fik sin første Goodwood-debut i 2017, er den mest avancerede og eksklusive gadeklare bil, som Ford nogensinde har lavet. Dens produktion er begrænset til 250 enheder om året på verdensplan.
Racermodellen blev bygget specifikt til at deltage i Le Mans og har været en stor succes for Ford, der vandt GTE Pro-klassen med bilen i første forsøg i 2016 - præcis 50 år efter den første af Ford GT40’s fire Le Mans-sejre i streg, som begyndte i 1966.
Ford GT Mk II får sin offentlige debut i Supercar-klassen til Goodwood Festival of Speed 2019 og vil blive solgt direkte til godkendte kunder af Multimatic.