For første gang: Forskere har optaget hjernens aktivitet i dødsøjeblikket

Hvad sker der i hjernen i de sidste øjeblikke før døden? Det spørgsmål har fascineret forskere i årtier, og nu ser vi ud til at have fået et svar.

Et hold af neuroforskere har for første gang nogensinde optaget hjernens aktivitet hos et døende menneske, og resultaterne tyder på, at begrebet “livet passerer revy” faktisk kan være biologisk forankret.

900 sekunder af dødens mysterium

Det sensationelle fund blev gjort, da en 87-årig patient fik et epilepsianfald og døde af hjertestop, mens han var tilkoblet en EEG-maskine.

Forskerne registrerede 900 sekunder af hjerneaktivitet omkring dødstidspunktet og opdagede noget bemærkelsesværdigt: hjernen fortsatte med at sende elektriske signaler i områder forbundet med hukommelse og erindringer.

Ifølge Dr. Ajmal Zemmar, neurokirurg ved University of Louisville, tyder optagelserne på, at hjernen gennemgår en slags “sidste tilbagekaldelse af vigtige livsbegivenheder”, som mange mennesker har beskrevet i nær-dødsoplevelser.

Hjernens sidste show – men hvorfor?

Undersøgelsen, som blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Aging Neuroscience, viser en øget aktivitet i gamma-bølger, som er forbundet med hukommelse, drømme og meditation.

Dette indikerer, at hjernen muligvis har en biologisk programmeret proces til at håndtere overgangen til døden, snarere end blot at slukke øjeblikkeligt.

En mulig forklaring kan være iltmangel, der udløser en kædereaktion af neurotransmittere, hvilket kan forårsage en intens gennemgang af minder.

En anden teori er, at hjernens amygdala – som styrer følelser og kamp/flugt-responsen – aktiverer stærke, følelsesmæssige minder i dødsøjeblikket.

Ud over at give en dybere forståelse af døden, rejser forskningen etiske spørgsmål – såsom hvornår en person juridisk set er død.

Hvis hjernen stadig er aktiv efter hjertestop, bør vi da ændre kriterierne for organtransplantation og dødserklæringer?

Selvom undersøgelsen kun bygger på én patient og kræver yderligere forskning, kan den være starten på en ny forståelse af, hvad der sker i livets sidste sekunder.