Connery

Foo Fighters rammer Roskilde Festival 2017

Ses på Roskilde!

Foo Fighters er her til formiddag blevet afsløret som det, der må formodes at være det helt store hovednavn på Roskilde Festival 2017. Bandet spiller deres eneste skandinaviske koncert på Orange Scene til sommer.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:

"Foo Fighters er utvivlsomt et af verdens største rockbands, og vi har længe forsøgt at få dem på plakaten igen. Så det er fantastisk, at det endelig klapper, så vi kan byde dem velkommen tilbage til Roskilde Festival. Og vi glæder os bestemt også over, at det endda bliver deres eneste skandinaviske show til sommer.

Foo Fighters kan om nogen samle et massivt publikum og skabe en følelse af fællesskab og livsglæde, så på den måde er de et helt perfekt navn til Orange Scene. Og det trækker bestemt også vores egne forventninger op, at deres koncerter gennem den seneste række år har vist, at de er vitale og tændte som aldrig før."


Mens Foo Fighters sidst spillede på Roskilde Festival i 2005, har Dave Grohl desuden gæstet festivalen som trommeslager i Nirvana og Them Crooked Vultures i henholdsvis 1992 og 2010.

Hvis Foo Fighters skal på Roskilde, så skal Connery helt sikkert på Roskilde. 

ANNONCE
Roskilde Festival 2017

Se alle offentliggjorte kunstnere her: http://www.roskilde-festival.dk/music/2017

I alt spiller cirka 175 navne på sommerens festival.

Billetter til sommerens festival kan købes på roskilde-festival.dk fra tirsdag 15. november.

Partout-billetter til Roskilde Festival koster 1995 kroner (eks. gebyr), mens et begrænset antal endagsbilletter er til salg for 995 kroner (eks. gebyr).

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017.

ANNONCE
Del

Seneste nyt