Internettet har haft meget svært ved at beslutte sig for, om en bestemt scene fra The Punisher: One Last Kill er imponerende eller komplet cursed.
Kort efter Marvel-specialen landede, begyndte sociale medier nemlig at gå amok over en actionsekvens, hvor Jon Bernthals Frank Castle laver et Max Payne-agtigt baglæns hop fra et tag, mens han skyder mod fjender undervejs.
Problemet? Folk var overbeviste om, at scenen lignede noget direkte fra en gammel GTA-cutscene.
Nu viser det sig så, at stuntet faktisk blev udført fysisk – og ikke bare var dårlig CGI.
“Det ligner en PS4-version af Joel fra Last of Us”
Scenen, der har startet hele diskussionen, viser Frank Castle styrte baglæns ned fra et hustag, inden han smadrer direkte ned i et aircondition-anlæg.
Selve faldet ser forholdsvis smooth ud… indtil kameraet rammer landingen.
Her begyndte internettet straks at roast’e scenen ret brutalt. Flere mente, at fysikken så mærkelig ud, animationerne virkede unaturlige, og at Jon Bernthals ansigt lignede en halvfærdig videospilskarakter.
En kommentar beskrev scenen som:
“En GTA-cutscene fra PS4-generationen.”
Andre sammenlignede Bernthals digitale ansigt med Joel fra The Last of Us-spillene.
Det hele blev hurtigt endnu en klassisk internetdiskussion om Marvel-CGI og effekter, der måske ikke helt har fået den sidste polering.
Læs også:
Men stuntet blev faktisk lavet rigtigt
Ifølge The Hollywood Reporter var stuntet dog langt mere praktisk, end folk først troede.
Jon Bernthal udførte selv starten af faldet foran kameraet, mens en stuntman tog sig af selve sammenstødet med aircondition-enheden. Den største digitale effekt var angiveligt kun en face replacement, hvor Bernthals ansigt blev lagt ovenpå stuntmandens.
Og det er sandsynligvis også præcis dér, problemet opstår.
For når ansigtet bliver for tydeligt digitalt manipuleret, begynder hjernen ret hurtigt at registrere hele billedet som “fake” – også selvom resten af stuntet faktisk er ægte.
Slowmotion og kamerarystelser gør det værre
Der er også flere andre ting ved scenen, som sandsynligvis får den til at føles mere kunstig, end den egentlig er.
Sekvensen bruger blandt andet slowmotion under landingen, hvilket får bevægelserne til at virke mere stive og unaturlige. Samtidig er der tilføjet ekstra kamerarystelser for at sælge impactet, men det ender lidt med at skabe den modsatte effekt.
Resultatet bliver en scene, hvor noget fysisk og praktisk pludselig føles mere computergenereret, end hvis man bare havde lavet det digitalt fra starten.
Det er egentlig ret fascinerende.
Punisher-universet fortsætter efter specialen
Selvom netop den scene er blevet revet fra hinanden online, virker mange fans stadig ret tilfredse med One Last Kill generelt.
Specialen fortsætter den mere brutale og rå version af Frank Castle, som Jon Bernthal tidligere gjorde populær i Netflix-serien Daredevil og senere sin egen Punisher-serie.
Og Marvel virker bestemt heller ikke færdige med karakteren endnu.
Bernthal vender nemlig officielt tilbage som Punisher i Spider-Man: Brand New Day, der får premiere i sommeren 2026.
Læs også: