Connery

Folk fortæller, hvorfor de indledte et forhold med en, der allerede havde en partner

Både bevidst og ubevidst.

Vi er sikkert alle enige om, at man ikke skal være utro. Man har et ansvar over for den partner, man har valgt, og det skal man selvfølgelig overholde - men gælder det også for den såkaldte side chick/dude? Ligger en del af ansvaret også hos vedkommende, der er sammen med en, der allerede er i et forhold?

Folk på reddit fortæller, hvorfor de var sammen med en, der allerede var i et forhold - både bevidst og (ret ofte) ubevidst. 

expertofwombats

Jeg var i sådan et forhold for et par år siden. Hun sagde, de var i et åbent forhold, og at han synes, det var frækt at se videoer, hvor hun havde sex med andre mænd. Dagen efter, jeg havde været sammen med hende, ringede han til mig og truede med bank. Hun var altså ikke i et åbent forhold. 

billbapapa

Jeg var ung, hun var en ældre, gift kvinde, som jeg arbejdede sammen med, og jeg var dum. I starten troede jeg på, at hun godt kunne lide mig, og at det bare var for sjov. Så fortalte hun mig pludselig, at hun var gift, men på en eller anden måde troede jeg på det, da hun sagde, at hun ville forlade ham til fordel for mig. Jeg var ikke engang sikker på, det var det, jeg ville, men jeg fortsatte i det - ung og dum.

Det varede dog kun et par uger. Han hentede hende en dag efter arbejde, og jeg mødte ham og tænkte "hvad fanden er det, jeg laver?" Og så sluttede jeg det. Jeg kunne ikke klare det, og jeg havde det virkelig skidt med det, jeg havde gjort. 

Jenny010137

Jeg var desperat og ensom, og han gav mig opmærksomhed. Det var på ingen måde det værd. 

mc_squared

Jeg var sammen med en gift kvinde, som overbeviste mig om, at hendes mand var et røvhul, som fortjente det. En dag kom han ind på vores arbejdesplads sammen med deres datter, og efter jeg så, hvor kærlig han var over for hende og datteren, var det svært for mig at tro på, at han var grunden til hendes utroskab. Jeg sluttede det med hende, og tre dage senere hørte jeg, at hun nu kneppede en fra en anden afdeling. 

REDDITDITDID00

Jeg anede ikke, der var andre i billedet. Jeg troede kun, det var hende og jeg. Da vi havde set hinanden i et stykke tid, opdager jeg, at der også var en anden - men hun sagde, at det ikke var noget seriøst, og at det allerede var ovre. Vi holdt lidt afstand, tog en pause, men begyndte herefter at date igen.

Vores forhold sluttede til sidst, da jeg flyttede til den anden ende af landet, så det var uden drama og hard feelings. Det var ikke indtil et par måneder efter, jeg fandt ud af, at the other guy rent faktisk var hendes forlovede.

Det var altså mig, der var the other guy.. 

Mammalogy

Jeg var den anden kvinde, men jeg vidste det ikke. 

Jeg mødte en fyr og vi faldt hurtigt for hinanden. Vi havde så meget tilfælles, og han var nem at snakke med. Jeg faldt ret meget for ham. Han havde fortalt mig, at hans sidste breakup var forfærdeligt, så han ville gerne tage det stille og roligt og ikke gå for hurtigt frem. Han fortalte mig, at jeg var den første pige, som havde fanget hans interesse i over et år. Det betød, at vi kun så hinanden og snakkede i telefon sammen 2-3 gange om ugen. Mine venner synes, det var ret mærkeligt, og sommetider var det da også svært, men det virkede alligevel for os. 

Efter ca. en måned fortalte han mig, at han ikke havde været helt ærlig, og at han havde set en anden lidt ved siden af. Jeg var lidt chokeret, men han forsikrede mig om, at det var ovre, og at jeg var den eneste pige, han så nu.

Der gik flere måneder, og det gik virkelig godt mellem os, selvom vi fortsat kun snakkede sammen et par gange om ugen. Dette var som regel på hverdage, så jeg blev lidt overrasket, da han ringer til mig en lørdag og fortæller, at han er nødt til at snakke med mig. Han fortæller ikke, at han ikke har været helt ærlig overfor mig. Han begynder at græde og fortæller mig, at den kvinde, han fortalte mig om for måneder siden, faktisk var hans kæreste. Jeg var tom for ord og forvirret, så jeg ender med at lægge røret på.

Han brugte den næste uge på at overbevise mig om, at han havde slået op med hende, og at det var helt slut. Han fortalte mig, at han mødte hende et par måneder før mig, og havde prøvet at gå fra hende, siden han mødte mig, men han følte skyld. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg troede på ham.

Spol frem til omkring halvandet år senere. Det gik igen rigtigt godt mellem os, og jeg var glad. Jeg så ham mere og mere i løbet af ugen, og til sidst tilbragte vi det meste af vores tid sammen. Jeg fik en besked fra hans bedste ven, om jeg ville spise frokost med ham en dag i ugen. Jeg var tæt på alle hans venner, så det var der intet unormalt i.

Jeg mødtes ham hans ven, og han er unormalt stille. Efter 10 minutter nærmest uden at sige noget, fortæller han mig, at min kæreste lyver for mig. Jeg fandt ud af, at min såkaldte kæreste havde været i et forhold med en anden i næste 8 år med den samme kvinde, som han allerede havde løjet omkring to gange. Jeg ville ikke tro på det. Jeg var så vred på ham og på alle hans venner, som havde løjet for mig. Jeg rejste mig og gik hjem, og så blev jeg ellers bombarderet med beskeder og opkald, inden jeg efter et par dage skiftede nummer. Han blev ved med at dukke op foran mit hus, men min bror fortalte ham, at han skulle smutte. Jeg snakkede faktisk ikke rigtig med nogen af dem efter det. Jeg gik bare min vej.

Jeg får stadig mails fra ham, men jeg læser dem ikke mere. Jeg tror desværre på, at once a cheater er lig med always a cheater.

Når jeg kigger tilbage på det nu, kan jeg jo sagtens se alle faresignalerne. Jeg ville bare ønske, at jeg havde været mere opmærksom på dem dengang. Jeg elskede ham virkelig. Jeg har virkelig svært ved at stole på folk nu, men jeg håber, det bliver nemmere med tiden.

MajorMustard

Jeg var en gang den anden fyr. Fordi jeg var egoistisk og ung. Du kan pakke det ind med efterrationaliseringer, men i sidste ende: Hvis du ved, hvad du laver, så har du også en del af skylden. 

WeirdWolfGuy

Jeg var den anden fyr, men hun sagde, at hun var gået fra den anden fyr flere måneder tidligere. Det viste sig så bare, at vi var en 5-6 fyre, der var 100% sikre på, at vi var i et fast forhold med hende. På samme tid.

PprincePhillip

Jeg var 18, og hun var omkring 35. Hun ville hente mig efter arbejde og inviterede mig nice steder hen. Hun sagde, at hendes mand var gammel, og at han ville være ligeglad, selv hvis han fandt ud af det. Jeg var ærlig talt ligeglad. Men hun endte med at finde en anden fyr, der var tættere på hendes egen alder, og hun forlad sin mand for ham. Jeg var ulykkelig over, at hun ikke valgte mig. 

wildeag

Jeg vidste ikke, jeg var hans side chick. Det viste sig, at "psycho eks" egentlig bare betød "nuværende kæreste" 

newsorpigal

Kort fortalt fordi jeg har absolut intet selvværd, og den eneste måde, jeg kan få det bare lidt godt med mig selv, er, når jeg bliver begæret af en anden. Det kombineret med det faktum, at folk, der leder efter noget på siden, ofte er meget ivrige og ikke specielt kræsne, og derfor kan en som mig skubbe depression lidt længere væk i et stykke tid.. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce