Film
Første trailer til Night Swim: Ny pool-gyser leger med folks frygt for havets dyb
Gysermestrene James Wan og Jason Blum har tryllet igen.
Thallasofobi er navnet for fobien for dybt vand og frygten for, hvad der kunne gemme sig.
Og underligt nok er denne frygt blevet implementeret i en ny gyser, der drejer sig om en pool.
Mens fobien ofte mønter sig på det åbne hav, så er ideen udtænkt med en mystisk pool, der gemmer på mere end bare vand.
James Wan (Saw, The Conjuring) og Jason Blum (medstifter af Blumhouse) har slået pjalterne sammen og produceret gyseren Night Swim.
Filmen følger Ray Walker (Wyatt Russell), der flytter ind i et nyt hus med konen og deres to børn. Alt er fryd og gammen, indtil de opdager, at der gemmer sig et overnaturligt væsen i deres pool, som venter i hemmelighed på et nyt offer.
Mon vi nu får en ny frygt hos folket, som omhandler pools? Tjek traileren ud herunder.
Night Swim får premiere d. 4. januar: