Connery

Første trailer til Nicolas Winding Refns nye serie varsler endnu en visuel genialitet

Fra skaberen af Drive og Pusher-trilogien.

Nicolas Winding Refn har haft lidt stilstand på den kreative front, siden han udgav The Neon Demon tilbage i 2016. 

Heldigvis har han brugt tiden med at gå og pusle med en ny tv-serie, som går under navnet Too Old To Die Young.

Personligt er jeg kæmpefan af Refn, som har en fantastisk visuel stil i sine film - alt fra neon-druknede stilshots i Drive (en film, som i øvrigt er på min absolutte top 5 over yndlingsfilm) til de mere barske, rå udtryk i eksempelvis Pusher-trilogien.

Serien derimod virker til at være en herlig potpourri af alle delene - den stilistiske visuelle indtog a la Drive og Only God Forgives krydret med intensiteten og volden fra nærmest alle hans film.

Der bliver spark på intensiteten og han har også hevet en interessant rollebesætning ind - vi snakker Miles Teller, William Baldwin, John Hawkes og Jena Malone. 

Selve handlingen udspiller sig i underverdenen i Los Angeles, hvor vi følger kriminelles eksistentielle rejse fra at være mordere til samuraier i hjertet af byen.

Premieren lander på Amazon Prime Video d. 14. juni.

Se traileren herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce