Disney fortsætter ufortrødent med at forvandle gamle, animerede Disney-klassikere til live-action-fortællinger – men nu bevæger de sig også over i lidt mere ukendt farvand.
Alle kender historien om Mufasa, Simba og hele balladen med Scar og Timon og Pumba – men kender vi egentlig Mufasas oprindelse?
Det vil en ny live-action-fortælling dykke ned i – og vi har netop fået første trailer til Mufasa: The Lion King.
Instruktør Jon Favreau, som i 2019 gav os liveaction-fortællingen om Løvernes Konge, er vendt tilbage for at fortælle forhistorien.
Filmen vil igen gøre op med de 'nuttede' effekter og i stedet lave de fotorealistiske detaljer, som vi så i 2019-filmen.
Mufasa-fortællingen vil vende næsen mod Mufasas barndom, hvor han vokser op med sin bror Scar – fortællingen kommer til live via Rafikis godnathistorier til Simba og Kiara.
Tjek traileren ud herunder – Mufasa: The Lion King får premiere til december 2024: