Første trailer til Hollowbody varsler old-school survival-horror til perfektion
Overlevelse i et post-apokalyptisk Storbritannien!
Mens mange spiludviklere på globalt plan arbejder på at udvikle, forbedre og blive det næste nye hit - og med god grund! - så er det nu dejligt en gang i mellem at spille et spil, der bare går back to basics.
If it ain't broke, why fix it?
Sådan er det gældende med survival-horror-genren på spilfronten - der skal ikke særlig meget til at gøre det uhyggeligt. Faktisk tværtimod.
Ofte er tingene mest uhyggeligt, når man holder det enkelt, tempo-forladt og med god tid til opbygge momentum til jump scares.
Og en af de kommende spil, som formår at skabe denne oldschool-stil er Hollowbody.
Hollowbody er et kommende overlevelses-horror-spil fra Headware Games, som udkommer den 12. september 2024. Spillet kombinerer elementer fra klassiske gyser-spil som Silent Hill og Resident Evil med et dystopisk, cyberpunk-inspireret miljø, der minder om Cyberpunk 2077.
Historien følger Mica, en uautoriseret sortbørs-kurer, som bevæger sig ind i en farlig eksklusionszone i et dystopisk version af Storbritannien for at finde sin forsvundne partner, Sasha.
Man får lidt Horizon-vibes med i puljen, når man skal forsøge at fusionere ny og gammel teknologi, mens man bevæger sig igennem de ramponerede bygninger og forfaldne urbane, miljøer.
Men den glemte verden gemmer på mere end bare menneskehedens forfald - der lurer nemlig noget, der ligner muterede mennesker og væsner bag hvert hjørne.
Så det er ikke bare en udforskning af en glemt verden - men også et kapløb med tiden!
Tjek traileren ud herunder - den er ganske atmosfærisk og ligner noget, der får det til at løbe koldt ned af ryggen.
Hollowbody lander på steam d. 12. september: