Connery

Første trailer til biografien om musikikonet Bob Marley

Et dyk ned i reggae-legendens liv.

Bob Marley er et af de navne, som alle bare kender - uanset om man er til musikstilen eller ej.

Den ikoniske reggae-musiker fra Jamaica har cementeret sig i de musikalske historiebøger med sange såsom No Woman No Cry og One Love.

Han blev desværre kun 36 år, men formåede at sætte et permanent aftryk på musikindustrien og mange folks hjerter.

En ny biopic vil dykke ned i hans fortælling, som går under navnet Bob Marley: One Love.

Filmen er skabt i samarbejde med hans familie og efterkommere - blandt andet sønnen, Ziggy Marley. 

Bob Marley skildres af skuespilleren Kingsley Ben-Adir, som vi bedst kender fra sin skurkerolle i Marvels miniserie Secret Invasion.

Det er første gang, at Marley får sin æresrunde på det store lærred, og seerne kan nu for første gang se hele hans historie på godt og ondt. 

Der har tidligere været en dokumentar i 2012 under navnet Marley, som belyste hans historie, men det er den første fiktionsfilm med afsæt i virkeligheden om hans liv. 

Se trailere herunder - filmen får premiere i biografen d. 14. februar 2024:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce