Første trailer til Ash vs. Evil Dead
The Evil Dead-franchisen bringer Bruce Campbell tilbage i serieformat!
Instruktøren Sam Raimi står bag to klassiske kultfilm i 80'erne, hvor en flok unge mennesker uheldigvis kommer til at læse op fra en mystisk dødsbog, som lukker kødbesættende dæmoner ind i vores verden.
Den første film fra 1981 bliver anset som en af horror-universets helt store oplevelser, mens toeren blev en sortkomisk kult-satire på selve horror-begrebet. En tredje film kom på banen i 90'erne, hvor hovedpersonen Ash (Bruce Campbell) uheldigvis bliver transporteret helt tilbage til år 1300 med en røvfuld monstre i hælene.
Kultsuccesen har nu endelig fået nyt liv - denne gang på serieformat, hvor vi følger den aldrende Ash 30 år efter de originale hændelser i den mystiske hytte. Til Comic-Con blev traileren afsløret, og hvis man har en forkærlighed for de tidligere film, så har man vidst noget at glæde sig til!
Bruce Campbell har selv udtalt følgende, da folk spurgte ham om, hvor serien lå i forhold til The Walking Dead:
“We are competitive with The Walking Dead, like, ‘We’ll show those fuckers!’ [Our] deadites are very clever. They not stupid shufflers. They can mimic people; they can drive cars. They’re a fun threat. They [‘The Walking Dead’] are right up there [though] with being responsible for the current resurgence [of horror].”