Connery

Første smugkig på Nattevagten 2

En dyster efterfølger tager sin form!

Ole Bornedal har for alvor gravet dybt i gemmerne og børstet støvet af sin ikoniske danske gyserfilm, Nattevagten. 

29 år efter premieren i 1994 på Nattevagten er han tilbage i franchisen med en toer - Nattevagten - dæmoner går i arv.

Selvom vi stadigvæk er et godt stykke fra at kunne se den i biografen, er hypetoget afgået fra perronen. 

Der er nemlig kommet de to første billeder fra den kommende film - og her ser vi gamle kendinge i form af Martin (Nikolaj Coster-Waldau) såvel som nye spillere i form af Bornedals datter, Fanny Leander Bornedal, i rollen som Emma.

Prikken over i'et er et billede af Wörmer (Ulf Pilgaard) i sin isolationscelle, der ser mere eller mindre forpint ud. 

Selve handlingen i Nattevagten 2 følger en hverdag næsten 30 år efter begivenhederne - som langt fra er glemt. Martins datter Emma har taget jobbet som nattevagt i sin fars fodspor - men tingene er ikke helt, som de skal være og en kæde af mystiske begivenheder spreder sig i deres liv. Et blodigt hævntogt er undervejs!

Se billederne herunder - Nattevagten: dæmoner går i arv får premiere i biografen d. 25. december 2023.

ANNONCE
Foto: Nordisk Film/Christian Geisnæs - Første smugkig på Nattevagten 2 Foto: Nordisk Film/Christian Geisnæs
Foto: Nordisk Film/Christian Geisnæs - Første smugkig på Nattevagten 2 Foto: Nordisk Film/Christian Geisnæs
Del

Seneste nyt

Annonce