Film
Første smugkig på Francis Ford Coppolas gigantiske storfilm Megalopolis
Filmen har været undervejs i 40 år.
Nu er det for alvor tid til at kigge på en film, som enten bliver et mesterværk eller et flop – med den historik bag filmen, så findes der simpelthen ingen mellemvej.
Vi snakker selvfølgelig om den famøse Megalopolis, som er på vej under de kyndige hænder af Francis Ford Coppola.
Instruktør-ikonet som både har blandt andet The Godfather og Dommedag Nu på cv'et har nu delt det første smugkig på storfilmen.
Megalopolis handler om en arkitekt med ambitiøse planer for fremtiden – arkitekten spilles af Adam Driver, som vil ombygge New York til et utopia med amerikanske værdier efter en tragisk ulykke har bragt byen i knæ.
Coppola har selv delt klippet på sin Instagram, og dedikerer traileren til sin afdøde hustru, der gik bort i sidste uge.
Filmen har været 40 år undervejs, da Coppola ikke har lykkedes med at finde folk, der ville financiere projektet.
Derfor har han ifølge Collider smidt godt og vel 800 millioner danske kroner i projektet – fra egen lomme.
Megalopolis får premiere på Cannes i maj, og dernæst får vi senere en premieredato for det brede publikum.
Se med herunder: