Det varer ikke længe, før vi igen kan se Vision og Wanda fra MCU i deres helt egen serie, som går under navnet WandaVision.
Traileren viser en form for klassisk sitcom med dåselatter, hvor de to Avengers-skikkelser af en eller anden grund har fundet ro og fred i hverdagen i en lille, hyggelig forstad. Men da de bliver spurgt yderligere ind til, hvordan deres forhold startede – så er der ingen, der kan svare og pludselig virker hele scenariet ret suspekt.
Der er endnu ikke nogen officiel releasedato på serien, men den forventes at få debut på Disney+ inden udgangen af 2020.
Tjek traileren ud herunder: