Connery

Første kig: Xiaomi Mi 11

Xiaomi vil redefinere kamerastandarder med ny flagskibsmodel

Den seneste flagskib-mobil fra det kinesiske smartphonebrand Xiaomi blev afsløret på globalt plan den 8. februar, i en corona-sikker livestream. Den nye Xiaomi 11 lægger sig ud som en potent high-spec smartphone, der rulles ud globalt. 

Der er ingen tvivl om, at Xiaomi satser på at gå premium, når man ser den nye Mi 11. 

Her er der stor fokus på kameraet, mens der krydres med højttaler-teknik fra Harman Kardon og et design med kurvede skærmkanter på alle fire sider - noget lignende så vi i Huawei P40 Pro - Xiaomi kommer med den fordel, at de kan tilbyde designet i en Google-understøttet Android smartphone.

ANNONCE
Xiomi Mi 11 - Første kig: Xiaomi Mi 11 Xiomi Mi 11

Den kommende smartphone er en af de første i feltet til at bruge den seneste højtydende processorteknologi fra Qualcomm, nemlig Snapdragon 888, og det betyder at den i løbet af året formentlig vil skulle konkurrere med flagskibsmodeller fra OnePlus, Motorola, Sony og flere. (Samsung S21 benytter egen processorteknologi i Europa).

Den otte-kernede processor understøttes af 8GB RAM der kører ved 3200 MHz og kommer med enten 128 eller 256GB lagerplads - med mulighed for udbygning via memorykort.

ANNONCE
Xiomi Mi 11 - Første kig: Xiaomi Mi 11 Xiomi Mi 11

Den nye model tikker mange bokse med effektive salgsdrivere: Skærmen på 6.81" kommer med 120Hz opdateringshastighed og HDR10+ understøttelse, smartphonen har indbygget 5G og WiFi 6, Der er dual-SIM og et tilpas stort 4600 mAh battery. 

Batteriet understøtter en imponerende opladningseffekt på 55 Watt med ladekabel og 50 Watt ved trådløs opladning. 

Xiaomi Mi 11 introducerer også et samarbejde med Harman Kardon - og højttalermærket har da også fået placeret et lille logo ved den ene af de to højttalere, der umiddelbart leverer så god en lyd, at de er blev Hi-Res Audio certificerede.

ANNONCE
Xiomi Mi 11 - Første kig: Xiaomi Mi 11 Xiomi Mi 11

Kameraet er et stort fokuspunkt

Ligesom andre flagskibs-smartphones med Pro, plus eller ultra-betegnelse, er der et stort fokus på kameraet. Alene selfie-kameraet leverer 20 MP, men det primære kamera der består af tre linser, er nok det største udsstyrsstykke. Xiaomi praler af den højeste opløsning på en smartphone.

Her er der blevet plads til et 108 MP vidvinkel-kamera, et 13 MP ultra-vidvinkel kamera og et 5 MP macrokamera. 

Her kan man forvente et mobilkamera i topklasse - og lige for at trumfe andre producenter, vælger man at fokusere - ikke på natfotos - men på natvideo, en funktion som man mener at kunne "redefinere industri-standarden" med. 

ANNONCE

Xiaomi Mi 11: Pris og tilgængelighed

Det er spændende løfter fra Xiaomi, hvorvidt de holder må vi dog vente at se. Præcist hvornår Xiaomi Mi 11 Pro lanceres i Danmark er endnu ikke blevet offentliggjort - til gengæld ved vi, at prisen rammer i nærheden af 749 euro, altså et sted mellem 5500 og 6000 kroner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce