Første kig: League of Legends serien Arcane vender tilbage.
Arcane teaser klassisk spilkarakter til den kommende sæson
Det er efterhånden blevet bekræftet, at det er muligt at lave en god serie-adaption af et spilunivers - sidste år slog HBO det fast med syvtømmersøm i form af live-action serien The Last of Us, baseret på PlayStation-spillet af samme navn - men tilbage i 2021 fik vi også en seriøs contender: Den animerede serie Arcane - baseret på League of Legends-universet.
Arcane er et ambitiøst projekt der er blevet skabt i samarbejde med mellem Netflix og Riot Games - og med den helt enorme succes som seriens første sæson fik, var en sæson 2 nærmest uundgåelig.
Arcane er i bund og grund forællingen mellem de to LoL-champtions Jinx og Vi, der er søstre - på rivaliserende sider af en krig.
Jinx (Powder) og Vi kommer ud af sæson 1 med et helt andet udgangspunkt, end da serien startede, og den kommende sæson har altså et helt nyt niveau af krise og fjendskab at arbejde med.
Arcane Sæson 2 - teaser
?si=jRzAs1AJeJHKHl16Det er begrænset, hvor meget vi ved om den kommende sæson, men en ny teaser-trailer fra 2. sæson, viser den okkulte doktor og videnskabsmand Singed, der ser ud til at være midt i en blodtransfusion - inden kameraet zoomer ud og viser et massivt væsen hængende over ham.
Det teaser introduktionen af League of Legends-monsteret, den varulveagtige Warwick.
Sæson 2 af Arcane er i øvrigt bekræftet, til at udkomme på Netflix i november 2024.