Connery

Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner

Sonos har netop afsløret deres første headphones og jeg har været med på en lytter

I en lille forsamling af landets førende tech- og livsstilsjournalister var jeg for et par uger siden sværget til stor hemmeligholdelse og af et på tidspunktet hemmeligt Sonos-produkt. Hvad det egentlig var jeg havde forladt kontoret fra, for at kigge nærmere på, var jeg ikke videre klar over - men væbnet med en forestilling om at produktnyt fra Sonos som oftest er godt nok, havde jeg altså pakket min notesbog, og sad nu klar til endnu en af de klassiske produktdemonstrationer, som jeg efterhånden har været til et par hundrede af. 

Som du kan forestille dig, skal der altså en del til at wow'e mig på techfronten, så da Sonos sagde ta-da: Vi har lavet hovedbøffer, følte jeg en vis skepsis køre igennem hele systemet: Sonos er skabt på et fundament af at være firstmovers indenfor multiroom højttalere, og her handler det altså oftest om at skabe en god - og delbar lyd, indenfor hjemmets fire vægge - hvordan passer hovedtelefoner ind i det setup?

ANNONCE
Sonos Ace i sort - Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner Sonos Ace i sort

Sonos Ace hedder de nye bøffer - et nydeligt headset der kører med Bluetooth-teknologi, tilbyder en form for aktiv støjreducering og som kommer til salg til en faktisk ret heftig pris på 3.699 kroner - i Sonos' klassiske lanceringsfarver: Sort og hvid. 

For de penge kan du gå ned i din nærmeste elektronikbutik og få fingrene i noget fra den gode hylde i både lyd, teknologi og funktioner - og hvordan i alverden skal Sonos konkurrere med en Bose QuietComfort eller en Sony WH-model, der begge er hårdt etablerede som støjreducerende lydbøf-konger? Det spørgsmål kom videre fra mine tanker - og svaret var klassisk Sonos: Systemet. 

Systemet. Sonos' rygrad af wifi-connectede højttalere og en gang revolutionerende multiroom-app-styrede system, er altid defacto-svaret, når man spørger hvorfor netop denne Sonos-ting er at foretrække over et af konkurrenternes alternativer. Og selvom det er et nemt svar, er det faktisk ikke et dumt svar. Sonos-brugere er - ligesom Apple-fans notorisk systemtro - om det så er på grund af de aktuelle begrænsninger eller utrolig brandloyalitet er et endnu bedre spørgsmål - men Sonos-brugere køber Sonos-højttalere - og håber Sonos nu på - Sonos hovedtelefoner. Det er den simple forklaring. 

ANNONCE
Sonos Ace - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner Sonos Ace - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Sonos fortæller at designet af de nye hovedtelefoner - som bærer præg af en ret rolig og simplistisk designretning, følger virksomhedens "form follow functionality"-designmantra - hvilket betyder at funktionaliteten skal være på plads og vægte tungere end designet, der altså må tilpasses denne. Det er de lykkedes ret pænt med, hvis du spørger mig.

Materialevalget bærer præg af en masse bæredygtighedsvalg - som jeg ikke vil kede dig alt for meget med - dog er det værd at nævne, at selve ørepuderne - den del af hovedbøffer der typisk dør først - er udskiftelig af brugeren selv, takket være nogle kraftigste magneter. Desuden er batteriet udskifteligt, som EU-regulativer foreskriver - dog skal det foregå gennem autoriseret Sonos-reperatør, hvilket medfører noget logistik omkring at sende dem frem og tilbage. Forhåbentlig er det ikke noget man får alt for meget brug for. 

Batteriet, som jeg endnu ikke har haft mulighed for at presse, kan ifølge Sonos levere en lyttetid på op til 30 timer - mens det kan oplades via medfølgende USB-C kabel med lynopladning, i en grad hvor man skulle få tre timers lyttetid på tre minutters opladning. 

Er lyden godkendt?

Lyden er godkendt. Sonos Ace har en tricky opgave i både at skulle performe som et filmvenligt- og musikvenligt headset - men det er lykkedes ganske godt. Det er lykkedes Sonos at tune TrueCinema-funktionen til at levere en rigtig pæn balance mellem de tunge basser og en bred vifte af talestrømme, uden de rigtig kommer til at lyde trætte, før man skruer helt, helt op på max volume og rammer en rigtig kaotisk krigsscene med tungt maskineri, og på musikfronten, der kører det bare derudaf' med Sonos meget karakteristiske lyd, der giver sprødhed på mellemtonerne og en god blød bund i bassen. 

ANNONCE
Sonos Ace kommer med ny TrueCinema Swap-funktion - der skal benyttes med en Sonos Soundbar - Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner Sonos Ace kommer med ny TrueCinema Swap-funktion - der skal benyttes med en Sonos Soundbar

En gave til børnefamilien?

Sonos Ace er selvfølgelig udviklet til at spille sammen med resten af Sonos-systemet - og her har der været fokus på både musik og tv. Særligt virker til at Sonos forsøger at pege på sådan en som mig - en nybagt far - for at fortælle, at jeg med et lynhrtigt tryk på en knap, kan "swappe" lyden fra mit tv (og Sonos-soundbar) over til et sæt Sonos-headphones, når resten af familien kræver ro, fordi putningssessionen er sat ind. 

Det er en funktion der giver fin mening - omend er en smule nichepræget - men også den som Sonos virkelig forsøger at stemme igennem med. Sonos Ace understøtter nemlig virtuel rumlig lyd - og kan omdanne Dolby Atmos surround-signalet fra TV (gennem Sonos-Soundbar) til en virtuel atmosfornemmelse, hvori lyden enten kan være statisk - eller føle dig rundt med placeringsbestemt lyd: Det kalder Sonos for TrueCinema teknologi. 

Den ekstra dimension, som Sonos har tilføjet kommer selvfølgelig fra Systemet. Det er nemlig muligt, gennem Sonos app at benytte tuningsfunktionerne, til at scanne det rum som din soundbar er placeret i, og overføre den bedst muligt lignende akustik til Sonos Ace - det betyder at TrueCinema-teknologien tillader Swap-funktionen, at overflytte lyden fra din soundbar til dine Ace, så lydprofilen er overbevisende tæt på den du lytter til, når lyden kommer fra soundbaren - og det er en funktion, der i min umiddelbare optik træder højere op på feature-listen, end bare at være en salgsfremmende gimmick; nemlig en fed funktion.

ANNONCE
Sonos Ace - Foto: Mikkel M. Vermeulen - Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner Sonos Ace - Foto: Mikkel M. Vermeulen

Lossless bluetooth-musik

Selvfølgelig er det ikke bare et par biograf-headphones, for Sonos er måske allerførst musik - og her har man fulgt med resten af high-end hovedtelefonerne i kategorien, og tilbyder den bedst mulige Bluetooth-kvalitet med Lossless Bluetooth AptX-codecs, der sagtens kan spille op med det bedste fra Spotify, men også Dolby Atmos-producerede sange fra platforme som Apple Music. 

Slå omgivelserne fra

Hvis ikke der havde været en form for aktiv støjreducering i det første sæt hovedtelefoner fra Sonos, havde jeg været meget overrasket - men det er der selvfølgelig. Ace er udstyret med Aktiv ANC støjreducering og en "hør dine omgivelser" aware tilstand - så du selv kan bestemme om resten af verden skal ignoreres eller trækkes med ind i dit lydunivers. 

ANNONCE
Sonos Ace "Soft White"  - Første indtryk: Sonos' nye Ace hovedtelefoner Sonos Ace "Soft White"

Sonos Ace er sådan var sådan set ret færdige, på tidspunktet da jeg lyttede til dem første gang - men de omkringliggende systemer var ikke. For at benytte den smarte - og bærende - TrueCinema-funktion fra lanceringsdatoen den 5. juni SKAL man være indehaver af en Sonos Arc soundbar - mens swapfunktionen ifølge Sonos bliver tilgængelig på de mindre soundbars Sonos Beam og Sonos Ray på et senere tidspunkt - præcis hvornår var der ikke et definitivt svar på - men det er meget værd at bide mærke i, hvis man ikke er indehaver af den helt store Arc-soundbar!

Alt i alt er det altså en spændende og meget naturlig udvikling for Sonos at slå sig ned på den personlige bærbare lyd. Men det er svært at fælde dom på et par timers guidet lyttesession, ligesom jeg synes at prisen i den høje ende, kalder på at Sonos snarest muligt får meldt ud, hvornår eventuelt kommende kunder kan forvente fuld funktionalitet i hardware-puslespillet mellem den spændende TrueCinema-funktion og Sonos' nu brede udvalg af soundbars. 

Stay tuned. 

Sonos Ace: Lancering, tilgængelighed og danske priser

Sonos Ace hovedtelefonerne sættes til salg 5. juni 2024 - til en vejledende salgspris på 3.699 kroner. De er fra lanceringen tilgængelig i de to farver: Sort og "Soft White". 

ANNONCE
Del

Seneste nyt