Connery

Første gameplay fra Call of Duty: Vanguard

CoD udforsker endnu en gang 2. Verdenskrig

Activision har ikke været helt så hurtige på aftrækkeren med at afsløre deres planer for Call of Duty-franchiset, som efterhånden er fasttømret som en årlig udgivelse. 

Måske fordi de har ventet på at se hvad Battlefield ville diske op med? Det bliver et fremtidsspil. Eller måske, fordi de har været presset af Corona, i udviklingen.

Men i slutningen af august, kunne Activision melde ud, at Call of Duty tager endnu et kig på 2. verdenskrig...

Vanguard dykker ned i mindre udforskede slag under 2. verdenskrig, med et verdensomspændende fokus, der kører på tværs af Nordafrika, Østfronten og kampene i Stillehavet - og nu er spillet klar med første gameplay-video, fra en mission der udspiller sig i Stalingrad:

ANNONCE
CoD: Vanguard - Stalingrad playthrough

Call of Duty Vanguard kommer fra Activision studiet Sledgehammer Games, det tredje studie, som blev loopet ind i franchiset i løbet af 2010'erne, for at understøtte de mere etablerede Treyarch og Infinity Ward. 

Sledgehammer Games er studiet, der står bag de mindre populære CoD: Advanced Warfare og CoD: WWII - men det skal ikke afskrække nogen - Sledgehammer bar også en stor indsats i det mega populære Modern Warfare-reboot i 2019, som blandt andet affødte det populære Warzone. 

I Call of Duty: Vanguard, lyder det til at de tre Call of Duty-studier har arbejdet mere sammen, end der tidligere har været set: Både Treyarch, High Moon Studios, Beenox og Raven Software har spædet til i udviklingen af det nye Call of Duty. Det bliver spændende at se, hvad det får af betydning, når det færdige spil udkommer den 5. november 2021.  

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce