Motor

Førerløse ambitioner: Mercedes lancerer 17 nye elbiler inden 2027

Blandt de kommende modeller finder vi en elektrisk E-Klasse, der skal tage over for EQE.

Førerløse ambitioner: Mercedes lancerer 17 nye elbiler inden 2027
Foto: Pixabay
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 26. februar 2025

Hvis du troede, at Mercedes-Benz ville tage en slapper, mens elbilmarkedet finder sig selv, så tager du grueligt fejl.

De tyske bilbyggere har smidt et massivt elektrisk angreb i kalenderen og planlægger at lancere 17 nye elbiler inden 2027 – en del af en endnu større plan med i alt 36 nye modeller.

Og hvis du allerede nu sidder og savner lyden af en snerrende V8’er, så fortvivl ej – Mercedes holder stadig fast i benzin- og dieselmodellerne.

Men den elektriske revolution er i fuld gang, og de vil have deres del af kagen.

Mercedes skruer op – mens markedet tøver

Elbilsalget har været lidt af en rutsjebanetur de seneste år.

På den ene side er salget steget med 34% i januar, på den anden side er skeptikerne stadig ikke overbeviste om batteriernes levetid og værditab.

Men Mercedes går ikke ned på ambitioner.

Blandt de kommende modeller finder vi en elektrisk E-Klasse, der skal tage over for EQE, samt en ny og forbedret S-Klasse-elbil, der vil erstatte EQS. Derudover skulle en ny CLA-model allerede være på trapperne i år.

Og hvis du altid har syntes, at elbiler har set lidt for “fremtidsagtige” ud, så er der gode nyheder: Mercedes dropper det futuristiske design og går all-in på at skabe ensartede biler på tværs af deres modelprogram.

Det betyder, at elbilerne fremover kommer til at ligne deres benzindrevne søskende – en strategi, der nok skal splitte vandene blandt fans.

Elon Musk flippede ud på myndighederne efter dødsulykke i Tesla: “Det er for sent”

Læs også: Elon Musk flippede ud på myndighederne efter dødsulykke i Tesla: “Det er for sent”

Kineserne skaber problemer for de tyske giganter

Selvom Mercedes har travlt med at udvide elbilporteføljen, betyder det ikke, at alt er fryd og gammen.

Særligt i Kina står de overfor massiv konkurrence fra lokale elbilproducenter, der lige nu sidder tungt på markedet.

Så spørgsmålet er, om Mercedes’ storladne strategi vil give pote – eller om de blot smider strøm i en maskine, der stadig har brug for benzin.

Er du en af dem, der ikke er klar til at smide en formue efter en elbil uden at vide, hvad den er værd om fem år? Så kan leasing være løsningen.

Med de hurtige skift i teknologi og de konstante opdateringer fra producenterne, kan en leasingaftale være en god måde at dyppe tæerne i elbilsverdenen uden at bekymre sig om værditab og batterislitage.

17 nye elbiler lyder vanvittigt ambitiøst – men Mercedes-Benz har aldrig været bange for at gå deres egne veje.

Spørgsmålet er, om markedet er klar til at tage imod dem, eller om tyskerne kører for langt ud på den elektriske motorvej.

VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Læs også: VIDEO: MAGA-folk omringer Tesla-butik med benzinbiler i solidaritet

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler