Førerløs road-rage - Selvkørende biler skaber dystopisk mareridt i viral video fra San Francisco
Fremtidens teknologi lader sig vente liiiiidt endnu.
San Francisco har længe været epicenteret for fremtidens teknologi, men det ser ud til, at vi stadig har et stykke vej at gå, før sci-fi-drømmene bliver til virkelighed, som vi har drømt om i årevis.
En viral video, der viser det rene kaos med selvkørende biler i byen, har sat gang i en ny debat om, hvorvidt disse teknologiske vidundere virkelig er klar til vejene.
Google har brugt næsten 20 år og milliarder af dollars på at udvikle selvkørende bilteknologi, som startede med forskere fra Stanford og nu er blevet til Waymo, et datterselskab under Alphabet.
Gaderne i San Francisco har fungeret som testbane for Waymo i omkring 15 år, hvor byens beboere ufrivilligt har været forsøgsdyr i udviklingen af de autonome systemer, der styrer selskabets køretøjer.
Men det ser ud til, at ikke alle er lige begejstrede for denne fremtid.
Flere beboere har i ugevis måttet leve med den konstante støj af selvkørende biler, der i nattens mørke dytter i et forsøg på at manøvrere rundt om hinanden.
Efter klager fra de frustrerede beboere har Waymo udsendt en udtalelse, hvor de erkender problemet og arbejder på en løsning.
"Vi er opmærksomme på, at vores køretøjer i nogle situationer kortvarigt dytter, når de navigerer på vores parkeringspladser. Vi har identificeret årsagen og er i gang med at implementere en løsning."
Det ser ud til, at fremtiden har en del at indhente, før den bliver helt så rosenrød, som vi havde håbet.
Tjek videoen ud herunder:
Imagine being woken up at 4 a.m. by cars honking at each other. That's what some San Francisco residents have been dealing with for weeks, as the Waymos can be heard in this video honking and blinking headlights in a parking lot outside of their condo. https://t.co/2cVmDfUk4i pic.twitter.com/pkxNTT5vXd
— ABC7 News (@abc7newsbayarea) August 13, 2024