Fredagsbaben
Fodbold og piger [ARKIV]
Fodbold og piger. Kan det være en god kombination?
Vi har dykket lidt ned i arkivet, og fundet et par af de bedste… denne er tilbage fra 2004, men den holder fandme stadig!
Hvordan er det nu med fodbold og kvinder på banen?
Nu er jeg ikke den store fodboldfan normalt. Jeg kan sagtens se en landskamp, hvis det er i selskab med chips, dip, masser af de grønne og et par gode kammerater. Men jeg kan ikke se det vilde i at sidde og glo på en skærm med nogle, der drible rundt med en bold, og kun scorer 2 gange i en kamp. Det har jeg mit liv for kært til. Jeg ved jeg er unormal, men jeg har lært at leve med det.
Derfor troede jeg en overgang, at kvindefodbold måtte være godt at se på. Men der fik jeg mig en slem overraskelse. Det var ikke som at se de kære håndboldkvinder, i deres små shorts, hoppende rundt på banen, hvor de rører lidt delikat ved hinanden. Næ nej. Det var en stor klump af tykke trunter, der var samlet om bolden, og løb rundt i flok som var det miniputter, der var i aktion.
Jeg havde ligefrem ondt af bolden, når jeg så de store damplokomotiver tonse ned af venstre fløj, med bolden forude som eneste mål. Når de så endelig fik slæbt deres store korpusser derhen, valgte de med deres tåhylere, at sende bolden direkte ud over sidelinien, eller hen til en modspiller. Det var, om jeg så må sige, ingen spændende eller euforisk oplevelse. Jeg ved godt det er at generalisere. Nogle spillere har starquality som fx amerikanske Mia Hamm. Men helt ærligt, det er ikke sporten for dem. De burde holde sig til ridning (som også kan bruges privat), svømning, håndbold med mere i den stil.
Her er det amerikanerne fandt frem til, hvordan piger kunne bruges i en mandesport. Cheerleading blev hurtigt udbredt i alle de større sportsgrene, og har også bredt sig til Europa. Ethvert anstændigt fodboldhold med bare en smule respekt for sig selv, har en gruppe cheerleadere, til at stå og pynte på sidelinien, og opmuntre de stive tilskuere selvom hjemmeholdet er bagud.
Personligt finder jeg det let sexet, hvis en pige har en sportstrøje på, der smyger sig om hendes krop. Jeg syntes dog ikke det kunne passe, at søde piger i fodboldtrøjer ikke findes på banen. Jeg satte mig derfor for, at finde nogle lækre fodboldchicks. Det kan godt være nogle af billederne er lidt gamle, men derfor kan de stadig godt bruges. I galleriet kan ses stjernespillerne på mit favorithold. Det er ganske vist ikke rigtige fodboldspillere. Men hvis det var, ville jeg være inkarneret fan af kvindefodbold.