Connery

Flip, fold, renew, repeat: Samsungs foldbare smartphones er modnet en generation

Galaxy Unpacked 2022 er en fejring af den foldbare smartphone: Her er Z Flip4 og Z Fold4

Foldbare smartphones har nu eksisteret i en god håndfuld år, og mens flere har forsøgt sig på markedet, er der i virkeligheden kun en stor spiller der dominerer billedet lige nu: Samsung. 

Den foldbare smartphone er lidt af en sci-fi drøm, der er blevet til virkelighed - og mens flere producenter har lanceret luftige konceptmodeller og prototyper, er det - herhjemme kun Motorola og Samsung, der har sendt et reelt produkt på markedet. Begge fabrikanter har prøvet forskellige tilgange, og mens Motorolas nyfortolkning af den klassiske Razr var et spændende take, er den eksisterende 2. generation både dyr og outdated - og det efterlader Samsung med de eneste reelle alternativer på markedet: Det er i deres tablet-agtige Galaxy Z Fold og den lommevenlige Galaxy Z Flip. 

Givetvis var de første udgaver af ovennævnte modeller indehavere af nogle børnesygdomme, men Samsung har demonstreret at de virkelig vil sidde på den foldbare trone, og det viste sig med sidste års Z Fold3 og Z Flip3, som siden da har bragt Samsung op på en markedsandel langt over 90% med mere end 10 millioner solgte enheder - det totale smartphone marked var på næsten 1.4 milliarder smartphones - så mens størstedelen af en lille niche, ikke lyder af markedet, er der plads til at gro. 

Det må være satset fra Samsung, der nu har præsenteret Samsung Galaxy Z Fold4 og Samsung Galaxy Z Flip4. 

ANNONCE

Mindre forbedringer er stadig det bedste på markedet

Årets innovationer på de foldbare smartphones fra Samsung minder meget om det generelle billede af smartphone-innovation anno 2022. Mens der ikke er sket de store teknologiske landvindinger, domineres forbedringerne af mindre forbedringer, der skaber et gradvist bedre alternativer. 

På den ene side, kan man som gadget-glad godt ærgre sig over, at der ikke er sket noget vildt, men på vegne af de mange, der købte ind i Samsungs foldbare vision med sidste års modeller, er der god grund til at glæde sig: Din foldbare mobil er ikke blevet totalt nedgraderet af de nytilkomne. 

Jeg var (af Samsung) inviteret til Galaxy Unpacked i London, for at få et første glimt af de nye smartphones. Førstehåndsindtrykket af de nye modeller bar præg af en række små forbedringer, der hver for sig kan synes ubetydelige - men sammenlagt gør det de nye modeller til attraktive forbedringer over sidste års modeller. Særligt det samlede indtryk af design og konstruktion, gør 4-generationen en tand lækrere at have i hånden.  

Den største direkte forbedring i både Fold4 og Flip4 er opgraderingen til seneste flagskib chipset og processorer i Snapdragon 8+ Gen 1 - en forbedring, der formentlig kommer til at katapultere Samsungs nye Z-modeller op på et performance niveau, hvor de ligger lunt i svinget blandt de mere konventionelle smartphones - men det vender vi tilbage til, når vi rent faktisk har haft mulighed for at teste de nye modeller i bund. Den nye processor giver både mere power - men også en højere effektivitet på batteriet. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Z Flip4 - Flip, fold, renew, repeat: Samsungs foldbare smartphones er modnet en generation Samsung Galaxy Z Flip4

Samsung Galaxy Z Flip4

Den lille pladsbesparende klaptelefon fra Samsung, er en ret interessant model, særligt fordi Samsung holder fast i den prisstrategi, der sidste år sendte den foldbare mobil ned på et prisleje, hvor den er et let alternativ til de mere old-fashioned smartphones, som folk køber flest af. Prisen lander på 8.699 kroner for modellen med 128 GB lagerplads. 

Z Flip4 kommer som sagt med Snapdragon 8+ Gen 1, men det er ikke det eneste der er ændret. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Z Flip4 - Flip, fold, renew, repeat: Samsungs foldbare smartphones er modnet en generation Samsung Galaxy Z Flip4

Batteriet er blevet større, og der er nu 3700 mAh at tage af - og det kombineret med processoren skulle give op til 30% længere levetid end sidste års model. 

Designet på Flip 4 er blevet strammet endnu mere op - og det kommer til udtryk i både metalrammen, men også overfladerne der har fået et matteret glas. 

Den foldbare skærm står skarpere, mens coverskærmen har fået en større anvendelse med flere mulige notifikationer og specialtilpassede widgets. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Z Flip4 - Nøglespecifikationer

Hovedskærm: 6.7" FHD+ Inifinty Flex Display - 120 Hz
Frontskærm: 1.9" Super AMOLED
Kamera: 12 MP Ultra Wide + 12 MP Wide
Frontkamera: 10 MP
Chipset: Qualcomm Snapdragon 8+ Gen 1
Hukommelse: 8 GB RAM
Lagerplads: 128-512 GB
Batteri: 3700 mAh
Vandtæthed: IPX8
Styresystem: Android 12 + One UI 4.1

ANNONCE
Samsung Galaxy Z Fold4 - Flip, fold, renew, repeat: Samsungs foldbare smartphones er modnet en generation Samsung Galaxy Z Fold4

Samsung Galaxy Z Fold4

Fold-modellen fra Samsung virker også som en både opdateret og optimeret version af sidste års Fold3. 
Den foldbare smartphone, som kan foldes ud til en halvstor tablet har da også fået opgraderet hardware, men efter vores første indtryk af smartphonen, er nogle af de største forbedringer sket på software-fronten. 

ANNONCE
Den nye statuslinje navigation i bunden af Fold4 gør mobilen endnu mere produktiv - Flip, fold, renew, repeat: Samsungs foldbare smartphones er modnet en generation Den nye statuslinje navigation i bunden af Fold4 gør mobilen endnu mere produktiv

Samsung har omfavnet multitasking-potentialet i højere grad end tidligere, og den nye proceslinje (der minder om den man kender fra PC'en), gør det lettere både at swipe rundt mellem forskellige apps - men også at anvende den store skærms multi-vindue funktioner med langt mere lethed. 

Et års innovationer har dog gjort rigtig god på Samsungs store foldbare: Rammerne omkring hovedskærmen er blevet mærkbart smallere og selvom Fold har en stor formfaktor, er den blevet både lettere og lettere at holde i hånden, takket være et smallere hængsel. 

Snapdragon 8+ Gen 1 er også drivkraften i Fold4, og den øgede performance er et godt plus. Den store skærm giver en endnu mere flydende oplevelse, og det er mærkbart i de gaming-scenarier vi kunne teste af til den første produktfremvisning. 

Skærmen er også blevet mere lysstærk, og der holdes fast i en variabel opdateringshastighed med op til 120 Hz. 

Z Fold4 bringer en række af kameraforbedringerne fra S22-serien med sig, og det har resulteret i en 23% mere lysfølsom sensor og et 50 MP breddeopjektiv samt 30x Space Zoom. 

ANNONCE
Samsung Galaxy Z Fold4 - Nøglespecifikationer

Hovedskærm: 7.6" QXGA+ Infinity Flex Display 120 Hz
Frontskærm: 6.2" HD+ AMOLED 120 Hz
Kamera: 12MP ultra Wide + 50MP Wide + 10MP telelinse
Frontkamera 10MP
Under-skærm selfie kamera: 4MP
Chipset: Qualcomm Snapdragon 8+ Gen 1
Hukommelse: 12 GB RAM
Lager: 256 el. 512 GB
Batteri: 4400 mAh dual
Vandtæthed: IPX8
Styresystem: Android 12L + One UI 4.1.1

ANNONCE

Samsung Galaxy Z-serie: Lancering og priser

De to nye foldbare mobiler fra Samsung har officiel salgsstart den 26. august, men man påbegynder forudbestillingen allerede den 10. august 2022.

Samsung Galaxy Z Flip4 kommer alle med 8 GB RAM og varierende lagerplads
128 GB - 8.699 kroner
256 GB - 8.999 kroner
512 GB - 9.999 kroner

Samsung Galaxy Z Fold4 kommer med 12 GB RAM i to forskellige lagerkapaciteter:
256 GB - 13.999 kroner
512 GB - 14.999 kroner

De nye foldbare smartphones kan blandt andet forudbestilles hos førende teleselskaber og uden abonnement og binding hos Samsung.com eller Proshop.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt